Annonce
Sport

Landsholdsanfører: Adfærdskodeks er sundt for de unge

Simon Kjær var tirsdag med til at præsentere nye retningslinjer for adfærden på de danske fodboldlandshold. Foto: /ritzau/Poulsen Lars

Adfærdskodeks for landsholdene er vigtigt for unge spillere. Det er en selvfølge for de ældre, siger anfører.

Det er sundt for unge spillere, at de hurtigt bliver klar over, hvilke værdier man lever under, når man er samlet med et dansk fodboldlandshold - uanset om der er tale om U16-landsholdet eller A-landsholdet.

Det siger landsholdsanfører Simon Kjær, efter Dansk Boldspil-Union tirsdag præsenterede "Vi spiller for Danmark", der grundlæggende er 11 adfærdsregler, som landsholdsspillere i alle aldre skal opfylde.

- Alle de 11 bud, som man ser i folderen, er det, som vi lever under hver eneste dag. Det er utrolig vigtigt at være en del af fællesskabet og have respekt for hinanden.

- Vi er alle sammen forskellige, og der skal være plads til hinanden, men de værdier, vi lever under her, er ud fra en god dansk filosofi.

- Det er vigtigt for unge spillere, som kommer ind på landsholdet at vide, hvilke værdier der går igen fra landshold til landshold. Det er ikke, fordi vi har store problemer, men det er en sund filosofi, og det er sundt at lære de her værdier, siger Simon Kjær.

Blandt punkterne finder man blandt andet respekt for mangfoldighed, modstandere, dommere, fans og medier. Noget der umiddelbart kan lyde som en selvfølge, medgiver Simon Kjær.

- Med gode danske værdier ligger det her lidt til højrebenet, men det er godt at gøre opmærksom på de her ting, selv om næsten hele den danske befolkning har samme værdier.

- Vi på A-landsholdet overholder og skulle gerne overholde alle de 11 retningslinjer. Vi er det der, siger Simon Kjær og peger ned på retningslinjerne i folderen.

Spørgsmål: Savnede du selv at blive gjort opmærksom på de her retningslinjer som ungdomsspiller?

- Jeg savnede dem ikke selv. Jeg tager mig selv som en god, ydmyg jyde, og jeg har hele tiden mærket, at de her værdier har været her omkring landsholdene.

- Det her er forhåbentligt med til at åbne mere op og forstå, hvordan det er at være på landsholdet, og hvilke værdier man skal komme ind med.

- Selvfølgelig skal det mere bruges til spillere, der kommer på U16-landsholdet. Så får de sådan en folder, og de får lov til at se videoen (hvor dame- og herrelandsholdsspillere forklarer retningslinjerne, red.), så de forstår de fælles værdier, siger landsholdsanføreren.

Folderen bliver sendt til alle spillere, første gang de udtages til et dansk landshold uanset alder.

Her er de 11 retningslinjer for adfærden omkring landsholdet:

* Vi er særligt udvalgte - vi skal vinde og begejstre.

* Vi overholder reglerne - både samfundets, fodboldens og holdets regelsæt.

* Vi modsætter os enhver form for snyd - doping, matchfixing med mere.

* Vi respekterer de afgørelser, som dommere og andre officials træffer.

* Vi prioriterer vores helbred samt med- og modspilleres og undgår unødvendige risici.

* Vi støtter mangfoldighed og er imod enhver form for diskrimination.

* Vi viser passion og respekt - både når vi vinder, og når vi taber.

* Vi er loyale over for fællesskabet - på og uden for banen.

* Vi agerer altid professionelt og holder aftalerne med alle på og omkring holdet.

* Vi giver os tid til dialog med fans, samarbejdspartnere og journalister.

* Vi er forbilleder døgnet rundt, året rundt - både på banen, i byrummet og på sociale medier.

  • Fodboldlandsholdet træner og møder pressen
    Simon Kjær var tirsdag med til at præsentere nye retningslinjer for adfærden på de danske fodboldlandshold. Foto: /ritzau/Poulsen Lars
Annonce
Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"