Annonce
Sport

Landstræner uden spillere: Jeg er endt som cirkusklovn

Landstræner Søren Randa-Boldt må endnu en gang forberede en landskamp uden spillere. Mandag blev de væk fra samlingen i Helsingør. Foto: /ritzau/Poulsen Lars / Arkiv

Søren Randa-Boldt har været landstræner i to måneder, men han har ikke set meget til landsholdsspillerne.

Søren Randa-Boldt blev for to måneder siden udpeget som midlertidig landstræner for de danske fodboldkvinder.

På grund af en verserende konflikt mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen har han blot stået på træningsbanen med spillerne i en halv time.

For en måned siden udeblev landsholdet fra en samling før et opgør i Ungarn. Mandag gentog situationen sig, da spillerne ikke mødte op i Helsingør forud for fredagens VM-kvalifikationskamp mod Sverige.

- Jeg havde håbet, at jeg skulle være fodboldtræner og ikke cirkusartist, siger Randa-Boldt.

- Jeg sætter mig i venteposition. Det er jeg blevet god til efter sidste gang.

- Jeg kan intet stille op. Jeg kunne ringe til alle spillerne, men de ville nok ikke tage den. Det er heller ikke min opgave, siger landstræneren, der i august afløste Nils Nielsen.

Søren Randa-Boldt vil ikke udtale sig om, hvem der har skylden for den tilspidsede situation mellem DBU og Spillerforeningen. Han er dog en smule skuffet over spillerne.

For en måned siden meldte spillerne afbud til ham før kampene mod Holland og Ungarn, men det har de ikke gjort denne gang.

- Jeg har ikke talt med dem. Ingen har skrevet eller ringet til mig eller noget som helst. Det er lidt mærkeligt, synes jeg. Det havde de trods alt gjort sidste gang.

- Jeg synes, at det er almindelig pli at melde afbud, når man ikke kommer til noget. Det er lidt ærgerligt, konstaterer han.

Uanset hvad der sker i denne uge, så vurderer Søren Randa-Boldt, at mandagens udeblivelse fra træningen i Helsingør vil få konsekvenser for fredagens opgør i Göteborg.

For hver dag, der går uden en løsning på konflikten, mister landstræner 25 procent af tiden i et forvejen tætpakket træningsprogram.

- Jeg tror, at det her får konsekvenser.

- Men derfor kan man godt vinde alligevel. Jeg havde håbet, at vi kunne vinde 5-0. Men det kan være, at vi må nøjes med 1-0, siger han og bryder den alvorlige mine med et grin.

Søren Randa-Boldt vil umiddelbart ikke stille med et b-hold på fredag mod Sverige. For en måned siden var det svært at lokke andre spillere til at stille op til VM-kvalifikationskampen mod Ungarn.

- Sidste gang forsøgte vi, men stort set ingen ville spille, fordi de bakkede op om spillerne eller blev ringet op af Spillerforeningen.

- Så det er ikke en overvejelse fra min side, siger han.

Spørgsmål: Men du skal vel sende et hold på banen på fredag?

- Det er i hvert fald bedst, hvis man ikke vil have lange karantæner.

- Når jeg får at vide, at jeg skal finde en plan b, så skal jeg nok gøre det. Men det kræver, at nogen vil spille. Men jeg ved, at pigerne gerne vil spille, så de ønsker også en løsning.

Spørgsmål: Tror du, at Sverige-kampen bliver til noget?

- Det vil jeg håbe. Der er kun tabere i den her situation, hvis den ikke bliver til noget. Så taber vi 0-3, siger han.

Sportsligt står der en hel del på spil i fredagens opgør i Göteborg, da Danmark og Sverige sandsynligvis kommer til at kæmpe om førstepladsen i kvalifikationsgruppe 4.

Kun gruppevinderen er sikret direkte kvalifikation til VM i 2019 i Frankrig, mens toeren har en spinkel chance.

- Vores kampe mod Sverige er to finaler. Det er de to stærkeste hold i gruppen.

- Så det er en af to finaler, og det er meget vigtigt at få et godt resultat. Uden forberedelse bliver det svært, konstaterer han.

Efter fredagens kamp mod Sverige venter en udekamp mod Kroatien fire dage senere.

VM-kvalifikationsgruppen består af Danmark, Sverige, Kroatien, Ungarn og Ukraine.

  • DBUs brandslukker: Jeg bliver gerne som kvindelandstræner
    Landstræner Søren Randa-Boldt må endnu en gang forberede en landskamp uden spillere. Mandag blev de væk fra samlingen i Helsingør. Foto: /ritzau/Poulsen Lars / Arkiv
Annonce
Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"