Annonce
Sport

Laudrup sat i forbindelse med Qatar-job: Har intet hørt

Michael Laudrup følger med i lokale og internationale medier omkring, hvordan konflikten i Qatar udvikler sig. Lige nu mærker han ikke noget til konflikten. Foto: /ritzau/Lars Poulsen/arkiv

I Qatar nævnes Michael Laudrup som landstrænerkandidat, men den danske træner har ikke selv hørt noget.

Michael Laudrup er som klubtræner i Qatar et attraktivt emne som kommende landstræner i ørkenstaten.

I øjeblikket er spanieren Felix Sanchez ansat som Qatars midlertidige landstræner. Han trådte til, da Jorge Fossati trådte tilbage.

Ali Al Salat, en talsmand fra fodboldforbundet i Qatar, fortæller onsdag til BT, at Laudrup var kandidat til jobbet, inden Fossati blev ansat.

Laudrup afviser at have fået et tilbud fra Qatar og koncentrerer sig om sit eget klubhold.

- Jeg har ikke hørt noget fra Qatars fodboldforbund omkring landstrænerjobbet og kender derfor ikke deres plan på det område.

- Jeg bruger min energi på mit hold, som netop er startet ligaen efter en lang opstart på to måneder, skriver Laudrup i en mail til Ritzau.

- Min kontrakt udløber til sommer. Jeg tager først stilling til, hvad der så skal ske, efter sæsonen er færdigspillet, hvilket er omkring 1. juni, fastslår han.

Laudrup er cheftræner for Al-Rayyan, som indledte sæsonen med en 4-2-sejr ude over Al Khor og dermed har lagt sig i spidsen fra start.

- Ambitionerne er at komme tættere på de to topklubber Al-Sadd, som vandt begge pokalturneringer i sidste sæson, og min tidligere klub Lekhwiya (der nu har skiftet navn til Al-Duhail), som vandt mesterskabet.

- Og samtidig vinde en af pokalturneringerne, lyder målsætningen fra Laudrup.

Al-Rayyan var i finalen i den største af pokalturneringerne i sidste sæson og tabte 1-2 til Al Sadd på et mål i overtiden.

Laudrup har i de seneste uger og måneder fulgt meget med i medierne, fordi nabolandene i regionen fortsat boykotter Qatar.

Landene afbrød de diplomatiske forbindelser til Qatar i juni, og det lille emirat har derefter været isoleret i regionen.

Nabolandene beskylder Qatar for at støtte ekstremistiske grupper økonomisk.

Laudrup overvejede på et tidspunkt situationen i landet, men fortæller, at det ikke er noget, der påvirker ham og familien i hverdagen.

- Har været her i over to måneder, og man mærker intet til konflikten i det daglige. Følger selvfølgelig med i medierne. Det være sig de lokale i Qatar, medier fra Golfen samt de internationale, siger han.

Laudrup følger stadig med i det danske fodboldlandsholds kampe, og han glæder sig over de seneste sejre over Polen og Armenien.

- Flot resultat mod Polen og godt solidt arbejde mod Armenien. Nu gælder det så Montenegro på udebane, som bliver afgørende for, hvad Danmarks videre forløb bliver, konstaterer Laudrup.

  • Al-Rayyan Laudrup tiltræder på toårig kontrakt
    Michael Laudrup følger med i lokale og internationale medier omkring, hvordan konflikten i Qatar udvikler sig. Lige nu mærker han ikke noget til konflikten. Foto: /ritzau/Lars Poulsen/arkiv
Annonce
Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Annonce
Annonce
Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik