Annonce
Sport

Lewis Hamilton genvinder VM-titlen i Formel 1

Lewis Hamilton (Mercedes) kunne fejre sin femte VM-titel i Formel 1, da sæsonens tredjesidste grandprix blev kørt i Mexico søndag. Foto: Andres Stapff/Reuters

33-årige Lewis Hamilton kunne fejre sin femte VM-titel i Formel 1 i Mexico efter søndagens grandprix.

Den britiske racerkører Lewis Hamilton (Mercedes) blev søndag verdensmester for femte gang i Formel 1-karrieren.

Det stod klart, da han på Autódromo Hermanos Rodríguez sluttede som nummer fire i grandprixet i Mexico.

Mod slutningen af løbet skulle Hamilton primært koncentrere sig om at komme i mål uden motorproblemer, og det lykkedes.

Hamilton kom over målstregen efter Max Verstappen (Red Bull), der vandt grandprixet foran Sebastian Vettel (Ferrari) og Kimi Räikkönen (Ferrari).

Dermed genvandt den 33-årige brite titlen fra i fjor, og han nåede en milepæl som den tredje kører nogensinde, der bliver verdensmester fem gange i sporten.

Titlen bragte Hamilton op på siden af den argentinske legende Juan Manuel Fangio, der vandt sine fem VM-titler i 1951, 1954, 1955, 1956 og 1957.

Hamilton blev første gang verdensmester i 2008, og siden fulgte sejrene i 2014, 2015 og 2017, inden han i Mexico kunne juble søndag aften.

Der er dog stadig to titler op til tyske Michael Schumacher, der blev verdensmester syv gange og senest vandt titlen i 2004.

Kevin Magnussen (Haas) blev nummer 15 en enkelt plads foran holdkammeraten, Romain Grosjean.

Det skete efter en weekend, hvor danskeren har haft problemer både med sine dæk og en kølefunktion i motoren under lørdagens kvalifikation.

Magnussen ventede længe med at køre i pit og kørte sig frem på niendepladsen på et tidspunkt, men det holdt ikke.

Grosjean startede to pladser efter Magnussen og sluttede altså en plads efter.

Hamilton satte speederen i bund fra start og kørte sig ind mellem de to Red Bull-kørere, Daniel Ricciardo og Max Verstappen, i en start, der var en verdensmester værdig.

Derfra skulle det hele gå meget galt for Hamilton, hvis han ikke skulle blive verdensmester igen.

En syvendeplads var nok søndag, og så var det ligegyldigt, hvor Vettel sluttede.

Det skyldtes, at Hamiltons forspring inden løbet var på 70 point ned til Vettel, og seks point ville derfor sikre VM-titlen.

I den samlede stilling ligger Hamilton på førstepladsen med 358 point, mens Vettel har 294 point inden de to sidste grandprixer i sæsonen, hvor én kører maksimalt kan hente 50 point.

Kevin Magnussen blev diskvalificeret i det seneste grandprix i USA, men efter søndagens kørsel i Mexico er intet ændret for danskeren.

Han er fortsat nummer ni i den samlede stilling med 53 point, mens Grosjean har 31 point som nummer 13 samlet.

Verdensmester Lewis Hamilton har i sin karriere hentet 71 grandprixsejre, og han mangler at vinde 20 sejre for at tangere Michael Schumachers rekord med 91 grandprixsejre i karrieren.

  • Mexican Grand Prix
    Lewis Hamilton (Mercedes) kunne fejre sin femte VM-titel i Formel 1, da sæsonens tredjesidste grandprix blev kørt i Mexico søndag. Foto: Andres Stapff/Reuters
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud