Annonce
Sport

Loyal stjerne kan omsider blive belønnet med mesterskab

Marco Reus har ikke manglet tilbud fra større klubber gennem karrieren, men han har takket nej til alt for at blive i Dortmund. (Arkivfoto). Foto: David Inderlied/Ritzau Scanpix
Efter 11 års jagt og flere nedture kan Marco Reus lørdag sætte kronen på værket i hjerteklubben Dortmund.

Hvad har Erling Haaland, Ousmane Dembélé, Nuri Sahin, Pierre-Emerick Aubameyang, Robert Lewandowski, Mario Götze, Mats Hummels og Manuel Akanji til fælles ud over at have spillet i Borussia Dortmund?

De har alle været holdkammerater med Marco Reus i Dortmund og er smuttet til andre storklubber, hvor de har vundet nationale mesterskaber.

Alt imens er Reus forblevet i Dortmund, hvor han er blevet et ægte klubikon. Men også et ikon uden et mesterskab på cv'et. Det kan ændre sig lørdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En Dortmund-sejr over Mainz eller pointtab til forfølgerne Bayern München vil skubbe sidstnævnte ned fra den mesterskabstrone, sydtyskerne har siddet på siden 2013.

I 2012 førte Jürgen Klopp Borussia Dortmund til det andet tyske mesterskab i træk. Den falmede storklub var atter genrejst, og sommeren blev brugt på at opruste med en af sæsonens store spillere, Marco Reus.

En lokal Dortmund-knægt med klub-DNA i blodet. Han kom til klubben som syvårig, men måtte som senior tage en tur væk for at bevise sit værd. For 11 år siden gik drømmen i opfyldelse, da han blev hentet hjem fra Borussia Mönchengladbach.

Som med Götze, Hummels og Lewandowski har de rige rivaler fra Bayern også haft snøren smidt ud efter Reus gennem årene. Modsat de tre nævnte lod han sig ikke lokke af udsigten til næsten garanterede titler.

- Tilbuddet (fra Bayern, red.) kom, som det også gjorde fra andre klubber. Jeg har den største respekt for Bayern, og hvad klubben har præsteret i flere årtier, sagde Reus i et interview tilbage i 2020.

- Men jeg har altid villet spille for Dortmund. Det var altid klubben, mit hjerte trak mig i retning af. Da jeg spillede i Gladbach, vidste jeg, at jeg kun ville skifte til Dortmund i Bundesligaen. Ellers skulle jeg udenlands.

I et interview sidste år indrømmede han også, at kærligheden til Dortmund til tider gør ondt, når han ser holdkammerater tage til større adresser for at hente triumfer.

- Det er altid brutalt at opleve, at vi får fantastiske unge spillere ind, men at de så desværre har en drøm om at fortsætte deres udvikling andre steder efter to-tre år, lød det fra Reus.

- Hvis det var lykkedes os at beholde de spillere, vi havde, kunne vi virkelig have leveret noget stort i Europa.

Sådan er det ikke gået, men nu står 33-årige Reus som anfører for hjerteklubben og kan endelig få skovlen under det uheld, den loyale offensivspiller har været forfulgt af.

Af mange betragtet som en af de største tyske spillere i sin generation har han også været fast inventar på det succesfulde tyske landshold i mere end et årti. Men en række skader har også her knust hans drømme ofte.

Skadet kunne han se sine holdkammerater løfte VM-trofæet i 2014, mens han også missede VM i 2022 samt EM i 2016 og 2020 grundet skader.

Alle skuffelserne kan, i hvert fald for en stund, blive glemt lørdag. Efter 386 kampe, 161 mål og 121 assister for Dortmund står han endelig én kamp fra at kunne kunne hjemføre det tyske mesterskab. Uden Haalands, Dembélés og Lewandowskis hjælp.

/ritzau/

  • Borussia Dortmund - VfL Wolfsburg
    Marco Reus har ikke manglet tilbud fra større klubber gennem karrieren, men han har takket nej til alt for at blive i Dortmund. (Arkivfoto). Foto: David Inderlied/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen