Annonce
Sport

Magnussen bliver nummer 13 i Ricciardo-triumf i Monaco

Kevin Magnussen (forrest) sluttede langt tilbage ved Formel 1-grandprixet i Monaco. Foto: Luca Bruno/scanpix/Ritzau Scanpix

Den danske Haas-kører kom aldrig til at spille nogen stor rolle i Monaco, mens Daniel Ricciardo triumferede.

En 13.-plads blev resultatet, da Kevin Magnussen søndag var i aktion ved sæsonens sjette Formel 1-grandprix i Monaco.

En skidt kvalifikation gjorde betingelserne meget svære for Haas-køreren, som trods et avancement på seks placeringer ikke var i nærheden af at slutte blandt de ti bedste kørere, der sikrede point til VM-stillingen.

Dermed blev nogle ærgerlige dage i Monaco fuldbyrdet, selv om søndagens løb egentlig gik fint for den 25-årige dansker.

Kevin Magnussen havde svært ved at få fart i Haas-raceren i de tre træninger torsdag og lørdag, og i lørdagens kvalifikation sluttede han som nummer 19.

Det gav ham dårlige odds før grandprixet i Monacos gader, hvor det er meget svært at overhale.

Løbet blev til gengæld en stor triumf for Red Bulls Daniel Ricciardo, der indledte løbet i pole position og sluttede som sejrherre trods problemer med raceren undervejs.

Det var australierens anden sejr i denne sæson og hans første nogensinde ved grandprixet i Monaco.

Ferraris Sebastian Vettel blev nummer to, mens verdensmesteren Lewis Hamilton blev nummer tre i sin Mercedes.

Ved starten havde Kevin Magnussen kun Red Bulls Max Verstappen bag sig.

Den 20-årige hollænder ødelagde sin bil lørdag under den tredje træning og kom derfor slet ikke til start i kvalifikationen.

Max Verstappen overhalede hurtigt efter starten både Magnussen og danskerens Haas-kollega, Romain Grosjean.

Kevin Magnussen kom til gengæld forbi Grosjean, der sluttede som nummer 15 og har haft en skidt sæson uden point.

Kevin Magnussen, der har 19 point, kom senere nogle placeringer op, blandt andet på grund af tidsstraf og andre problemer for nogle af de forankørende.

Daniel Ricciardo fik efter knap 30 af de 78 omgange problemer med sin racer, og det betød, at han blev presset af Sebastian Vettel.

Ricciardo red dog stormen af, formentlig hjulpet på vej af, at Vettel og Lewis Hamilton havde problemer med slidte dæk.

Ikke mindst Hamilton brokkede sig i teamradioen over sine dæk, som briten tilsyneladende ikke stolede på kunne holde hele vejen til mål.

Det var tæt i toppen, og med lidt under 30 omgange tilbage lå kørerne i top-5, Daniel Ricciardo, Sebastian Vettel, Lewis Hamilton, Kimi Räikkönen (Ferrari) og Valtteri Bottas (Mercedes) inden for knap syv sekunder.

Med 25 omgange tilbage måtte spanieren Fernando Alonso (McLaren) udgå som første kører efter problemer med gearkassen.

Det sendte Kevin Magnussen op som nummer 15, og da den 20-årige Charles Leclerc (Sauber) havde bremsesvigt, hamrede monegaskeren ind i Brendon Hartley (Toro Rosso) fra New Zealand, så begge udgik.

Dermed kom Kevin Magnussen op som nummer 13, og efter virtuel safety car blev løbet givet frit med fire omgange tilbage.

Der kunne dog ikke rokkes ved Daniel Ricciardos sejr, der sender ham op som nummer tre i VM-stillingen med 72 point.

Lewis Hamilton topper med 110 point, mens Sebastian Vettel har 96 point på andenpladsen.

  • Monaco F1 GP Auto Racing
    Kevin Magnussen (forrest) sluttede langt tilbage ved Formel 1-grandprixet i Monaco. Foto: Luca Bruno/scanpix/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud