Annonce
Sport

Magnussen slutter niendebedst i regnfuld kvalifikation

Der var glæde hos Valtteri Bottas og Lewis Hamilton efter lørdagens kvalifikation til Formel 1-løbet i Ungarn, hvor Mercedes-duoen snuppede de to bedste pladser. Foto: Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix

Kevin Magnussen holder i niende startposition, når søndagens Formel 1-grandprix i Ungarn sættes i gang.

Den danske Formel 1-kører Kevin Magnussen (Haas) satte den niendebedste tid, da der lørdag blev kørt en regnfyldt kvalifikation forud for søndagens grandprix i Ungarn.

Danskeren kom i sit sidste forsøg videre fra første kvalifikationsrunde, Q1, hvor han lå nummer 20 og sidst, inden han fik kørt sig op på en tiendeplads.

Dernæst sluttede han som nummer ni i både anden kvalifikationsrunde, Q2, og i tredje kvalifikationsrunde, Q3.

Dermed starter Magnussen i niende startposition søndag. I bakspejlet vil han kunne se holdkammeraten Romain Grosjean, der lørdag blev nummer ti.

Kevin Magnussen var dermed hurtigere end sin teamkollega for niende gang af 12 mulige i kvalifikationen i denne sæson.

Den forreste række af biler vil søndag være indtaget af to Mercedeser, efter Lewis Hamilton satte bedste tid lørdag og starter i pole position efterfulgt af den anden Mercedes-kører, Valtteri Bottas.

De to Mercedes-biler var ikke dominerende i Q1 og Q2, men da det gjaldt, viste teamet gode takter.

Bag Hamilton og Bottas kommer de to Ferrari-biler. Finske Kimi Räikkönen starter som treer og Sebastian Vettel som nummer fire.

Det var især en skuffelse for tyske Vettel, som var hurtigst i både Q1 og Q2.

I Q3 kunne VM-stillingens nummer to imidlertid slet ikke finde fart nok til at true Mercedes-bilerne.

Det kunne Kimi Räikkönen i første omgang, og kort før udløbet af Q3 lå Ferrari-finnen til at sikre sin første pole position i sæsonen.

Men så blev hans tider imidlertid overgået af først Valtteri Bottas og siden Lewis Hamilton, der sikrede sin femte pole position i denne sæson.

- Det her kunne vi ikke have regnet med. Ferrarierne har været hurtigere hele weekenden, men himlens sluser åbnede sig, og det var en fair kamp, siger Lewis Hamilton til Formel 1's Twitter-profil.

Briten topper VM-stillingen med 188 point, mens Sebastian Vettel har 171 point på andenpladsen.

Lørdagens kvalifikation var præget af regn, der især satte sit præg på anden og tredje runde af kvalifikationen, hvor skyerne for alvor åbnede sig over Hungaroring.

Regnen gjorde det svært for prominente navne som Fernando Alonso (McLaren) og Daniel Ricciardo (Red Bull), der røg ud i Q2 og søndag starter som henholdsvis nummer 11 og 12.

  • -
    Der var glæde hos Valtteri Bottas og Lewis Hamilton efter lørdagens kvalifikation til Formel 1-løbet i Ungarn, hvor Mercedes-duoen snuppede de to bedste pladser. Foto: Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t