Annonce
Sport

Manchester markerer afdød legende før og under kamp mod FCK

Ved foden af statuen af George Best, Denis Law og Bobby Charlton er et overvældende syn af hilsener og markeringer i kølvandet på Charltons død. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Sir Bobby Charltons bortgang mærkes i Manchester. Tirsdag hyldes han i forbindelse med kampen på Old Trafford.

Få er synonym med Manchester United som Sir Bobby Charlton.

I sidste uge døde det engelske fodboldikon i en alder af 86 år og udløste en sorg, som stadig fornemmes tydeligt i storbyen.

Var man i tvivl om Charltons betydning for Manchester, skal man ikke tilbringe meget tid i nærheden af Old Trafford for at få vished.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På det aldrende stadion er han afbildet adskillige steder. Og uden for står statuen med klubbens legendariske treenighed, som foruden Sir Bobby Charlton består af Denis Law og George Best.

Fodboldtrøjer, halstørklæder, bolde, fotografier, lys og blomsterbuketter i massevis danner en vifte foran statuen, som besøges flittigt både i dag- og aftentimerne.

På træningsanlægget Carrington ligger en blomsterkrans placeret ved græsset som et uundgåeligt symbol på Charltons bortgang.

En klub og by er i sorg, og det blev mandag udtrykt med et minuts stilhed ved Uniteds pressemøde forud for Champions League-kampen mod FC København tirsdag aften.

Mange af spørgsmålene til United-manager Erik ten Hag og Diogo Dalot omhandlede netop Charlton, og de følelser, det har efterladt i klubben.

Selv om Dalot er fra Portugal og kun har været i klubben i en håndfuld år, har han tydeligt mærket Charltons aftryk på Manchester United og England.

- Jeg var så heldig at lære ham at kende. Siden jeg ankom til klubben, har han altid været der efter kampene. Uanset om vi vandt eller tabte, var han der altid for at give dig en opmuntrende bemærkning.

- Han sagde måske også, at vi skulle gøre det lidt bedre. Men det repræsenterer de standarder, vi ønsker for klubben, lød det fra forsvarsspilleren.

Bobby Charlton spillede en vigtig rolle, da England i 1966 vandt VM. To år senere var han afgørende i Manchester Uniteds triumf i Europa Cuppen ved at score to mål i finalen.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har på det sociale medie X oplyst, at koryfæet bliver hyldet i forbindelse med tirsdagens kamp mod FCK.

Københavnerne ønsker også at tage del i markeringen, understregede cheftræner Jacob Neestrup på et pressemøde mandag aften.

- Jeg ved, at han var en stor spiller for England og Manchester United gennem mange år.

- Holdet og spillerne vil ære ham på samme vis som stadion, sagde FCK-træneren.

Manchester United og FCK mødes klokken 21 dansk tid.

/ritzau/

  • BRITAIN-FBL-ENG-PR-MAN UTD-BOBBY CHARLTON
    Ved foden af statuen af George Best, Denis Law og Bobby Charlton er et overvældende syn af hilsener og markeringer i kølvandet på Charltons død. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud