Kort efter semifinalesejren udtrykte Frederik Løchte Nielsen ærgrelse over, at kampen blev spillet på bane 12 og ikke en af de større arenaer. Han havde håbet på Centre Court eller en af de næststørste arenaer.
Men på den efterfølgende pressekonference mente danskeren, at den ydmyge arena havde været en fordel mod de 11-foldige grand slam-vindere, Bob og Mike Bryan.
- Faktisk tror jeg, at det hjalp os en smule, fordi de er vant til større arenaer, end vi er. Det at spille på en mindre arena gjorde kampen mere normal for os.
- I stedet for at vi for første gang i karrieren skulle spille på en af de største arenaer, siger Frederik Løchte Nielsen.
Undervejs i kampen udtrykte de amerikanske tvillingbrødre også stor frustration over flere dommerkendelser.
De er vant til at kunne benytte sig den såkaldte Hawk-Eye-teknologi på de større baner, men på Wimbledons bane 12 er dette system ikke installeret.
- Det var forståeligt. Når du spiller en semifinale ved Wimbledon, ønsker du ikke at opleve dårlige kendelser. Men det var det samme for begge parter. Vi så også gerne, at der havde været Hawk-Eye.
- Jeg forstår deres frustration, men jeg tror også, at vi havde nogle kendelser imod os. Sådan er spillet. Man kan ikke gøre noget ved det, siger Frederik Løchte Nielsen.
Han og makkeren, Jonathan Marray, kan til gengæld se frem til at få debut på en Hawk-Eye-arena lørdag.
Deres finale mod Robert Lindstedt og Horia Tecau spilles nemlig på Centre Court i forlængelse af kvindernes singlefinale lørdag.
/ritzau/