Annonce
Sport

NFH-direktør: Vi er presset

NFH-eventboss Søren Jakobsen lytter til landsholdsfløjen Lærke Nolsøes samtale med Folketidendes sportsredaktør. Nolsøe og hendes holdkammerater havde en lang fredag med morgentræning, foto- og videooptagelser på færgen og BorderShop samt spisning med omkring 75 Partnere. Foto: Kim Nielsen, KonceptLap

Konkurrencen om de bedste håndboldspillere er benhård - ikke mindst i dansk håndbold, hvor NFH mærker konkurrencen fra de øvrige ligaklubber.

Konkurrencen om de bedste håndboldspillere er benhård - ikke mindst i dansk håndbold, hvor NFH mærker konkurrencen fra de øvrige ligaklubber.

Mange af vore modstandere i ligaen har oprustet markant til denne sæson - og det er med til at løfte lønningerne. Så vi er presset fra flere sider, fortalte administrerende direktør Ib B. Pedersen på NFH's FørSæsonStart fredag aften på Rødby-Puttgarden-overfarten over for omkring 75 Partnere.

NFH har ikke en mæcen, der har en stor pengekasse.

- Hovedparten af vore indtægter kommer fra sponsorerne, påpegede admistrerende direktør Ib V. Pedersen.

NFH opererer denne sæson med et budget på¨12,7 millioner kroner, hvilket er betydeligt mindre end nogle af DM-favoritternes.

Egenkapitalen er på 2,2 millioner kroner - og dette tal arbejder NFH på at forøge med dette formål: at styrke spillertruppen. For det er påkrævet, hvis NFH skal fastholde positionen i toppen af dansk kvindehåndbold.

Der er i dansk håndbold strikse regler for, hvor mange penge en klub må bruge på spillerlønninger. Helt præcist kan kan gange egenkapitalen med 2,8. I NFH's tilfælde må klubben bruge godt 6,1 millioner på løn til spillerne.

Kommerciel direktør Kristian Jakobsen havde løsningen på, hvordan NFH får mulighed for at have flere midler til spillerkøb:

- Skaf os 30 nye Partnere á 30.000 kroner. Så har vi en million ekstra, sagde han og tilføjede, at NFH i dag har 217 Partnere.

NFH vil gerne udvide kredsen af hovedsponsorer til tre. Og Jakobsen er fortrøstningsfuld:

- Jeg tror, at vi har en ny hovedsponsor til jul - eller til næste sæson, sagde han.

Organisationen skal ligeledes styrkes. Man vil gerne være mere professionelle, og derfor er bestyrelsen udvidet med 50 procent fra fire til seks medlemmer. Formand Henrik Hansen, Ib V. Pedersen, eventchef Søren Jakobsen og sikkerhedschef Martin Koch har fået Per Knudsen og Kennet Berlin som nye kolleger i bestyrelsen.

Har støvet det engelske af

NFH har også udvidet spillertruppen - fra 14 til 15. Dog må stregspiller Line Skak vente en rum tid endnu, inden den tidligere TTH Holstebro-spiller er kampklar efter korsbåndsoperationen tidligere på året.

Skak blev dog sammen med de øvrige fire nye, Yui Sunami, Sakura Hauge, Isabella Fazekas Jacobsen og Dione Housheer samt de øvrige 10, som spillede i NFH i sidste sæson, præsenteret i deres spillertrøjer for sponsorerne.

Cheftræner Jakob Larsen fortalte, at han har fået støvet sin engelske af, fordi han råder over spillere fra adskillige nationaliteter. Der er syv danske spillere og otte udlændinge på holdet.

For spillerne blev det en lang fredag. De trænede om formiddagen, var til fotografering og videooptagelser på færgen og i BorderShoppen i eftermiddagstimerne og med på de tre aftenture sammen med sponsorerne.

- Så det er dejligt, at vores trænere har besluttet at sløjfe lørdags-træningen, sagde landsholdsspilleren Lærke Nolsøe.

  • NFH-eventboss Søren Jakobsen lytter til landsholdsfløjen Lærke Nolsøes samtale med Folketidendes sportsredaktør. Nolsøe og hendes holdkammerater havde en lang fredag med morgentræning, foto- og videooptagelser på færgen og BorderShop samt spisning med omkring 75 Partnere. Foto: Kim Nielsen, KonceptLap
Annonce
Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg