Annonce
Sport

NFH har ikke råd til Europa Cup

Kristina "Mulle" Kristiansen og NFH kommer ikke til at spille Europa Cup-kampe i den kommende sæson. Foto: Ingrid Riis

Økonomien tillader ikke europæisk håndbold i den kommende sæson.

NYKØBING Efter fem sæsoner i træk med europæisk håndbold i Nykøbing F. Håndboldklub, NFH, slutter rundturen på kontinentet. I hvert fald foreløbigt.

Det sker, fordi falstringerne har meddelt Dansk Håndbold Forbund, DHF, at man ikke ønsker at udnytte tilbudet om et wild card til European League i den kommende sæson.

- Baggrunden for afslaget er udelukkende økonomi, fastslår Søren Jakobsen fra NFH's bestyrelse.

- Det er for risikofyldt at tilmelde os, fordi vi i givet fald træder ind i første kvalifikationsrunde af turneringen og kan stå med store sekscifrene rejseudgifter, fortæller NFH-lederen.

NFH tog fejl

NFH troede i første omgang, at de via den tabte pokalfinale havde sikret sig en plads i European League, fordi vinderne Odense allerede havde booket en plads i Champions League.

Der havde NFH imidlertid forregnet sig, idet DHF allerede for flere år siden vedtog, at kun vinderen af pokalturneringen er sikret europæisk deltagelse i den efterfølgende sæson.

Men da Danmark fik et ekstra hold med i Champions League til vinderen af grundspillet, Team Esbjerg, opstod en ledig tredje plads i European League efter Viborg HK og Herning-Ikast.

Den blev i første omgang tilbudt København som nummer fem i grundspillet. De sagde først ja tak, men fortrød så, hvorefter tilbudet gik videre til nummer seks, NFH.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Enig bestyrelse

- Vi fik 24 timer til at beslutte os, men i bestyrelsen var der enighed om at sige nej, fortæller Søren Jakobsen.

- Vi risikerer at skulle på langfart halvvejs til Asien, hvilket mindst koster 100.000 kroner eller mere, og det har vi ikke økonomi til efter en udfordrende sæson med corona og begrænsede indtægter, siger Søren Jakobsen.

Cheftræner Jakob Larsen blev ikke spurgt til råds om beslutningen.

- Jeg er ikke i tvivl om, at Jakob gerne ville spille europæisk, men desværre kan vores økonomi ikke bære det i den kommende sæson, siger Søren Jakobsen.

Han udelukker ikke, at NFH måske havde takket ja til tilbudet, hvis det havde handlet om en plads i tredje kvalifikationsrunde lige inden gruppespillet.

Sidste år sagde NFH ja til et wild card med indtræden i tredje runde.

- Dengang var vi heldige med at trække Paris, hvormed rejseudgifterme begrænsede sig til rundt regnet 25.000 kroner, fortæller Søren Jakobsen.

Mange af pengene blev i øvrigt indsamlet ved hjælp af spillertruppen, der telefonisk kontaktede sponsorer som støtte til den franske udflugt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Måske næste år

- Sportsligt er det ærgerligt, at vi ikke deltager, men vi er nødt til at kigge på vores økonomi, understreger Søren Jakobsen, der håber, at NFH, hvis de opnår kvalifikation, kan være med europæisk i sæson 2022/23.

  • Kristina "Mulle" Kristiansen og NFH kommer ikke til at spille Europa Cup-kampe i den kommende sæson. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen