Største sponsoraftale i håndboldklubbens historie.
Nykøbing F. Håndboldklub (NFH) præsenterede på et pressemøde i formiddag den største sponsoraftale i klubbens historie.
Scandlines’ BorderShop er ny hovedsponsor i ligaklubben. Det er i særklasse NFHs største sponsorat til dato.
Håndbold-direktør Søren Jakobsen ønsker ikke at sætte tal på, men han understreger, at klubbens eksistens de næste tre år er sikret.
Bordershoppens navn og logo står på de gule spillertrøjer i onsdagens tv-kamp mod Viborg HK.