Annonce
Sport

NFL-spillers hjertestop fyldte i Froholdts omklædningsrum

Cleveland Browns mødte Damar Hamlin og Buffalo Bills i november. På billedet er han i gang med at tackle Browns-runningback Nick Chubb. (Arkivfoto). Foto: Rick Osentoski/Ritzau Scanpix
Damar Hamlins hjertestop under en NFL-kamp satte tankerne i gang hos kollegaen Hjalte Froholdt.

Et følelsesladet gensyn finder sted i NFL søndag aften.

Her møder Buffalo Bills i anden runde af slutspillet Cincinnati Bengals i en gentagelse af den kamp, der aldrig blev spillet færdig.

Chokket var enormt blandt spillere og trænere hos Bills, da forsvarsspilleren Damar Hamlin 2. januar faldt om med et hjertestop og blev genoplivet under NFL-kampen mod Cincinnati Bengals.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men episoden, der blev transmitteret direkte på tv i den bedste sendetid i USA, fyldte også i de øvrige klubbers omklædningsrum.

I Cleveland - ikke langt fra, hvor kampen blev spillet i Cincinnati - gjorde den voldsomme hændelse stort indtryk.

Det forklarer Browns-spilleren Hjalte Froholdt.

- Det var selvfølgelig noget, vi snakkede om. Vi havde et åbent forum, hvis nogen havde lyst til at sige noget. De sagde også, at vores psykolog og terapeut stod til rådighed og blev der længere end normalt.

- Selvfølgelig er det svært at se, når der er en fra vores broderskab af spillere, der falder ned. Men det var også en "freak accident", forklarer han.

Fynboen refererer til, at det efterfølgende er kommet frem, at Hamlin ikke led af nogen underliggende sygdomme, og at hjertestoppet højst sandsynligt blev udløst af en kollision i kampen.

Halvanden uge efter sit kollaps blev Hamlin udskrevet fra hospitalet og er nu ved at komme sig hjemme i Buffalo.

- Det er svært at forholde sig til. Men det er sådan noget, der sker. Jeg ved, der er nogle risici, når jeg spiller. Det er selvfølgelig noget, jeg er klar til at acceptere. Vi er bare glade for, at Hamlin er okay, og at han er tilbage i Buffalo nu.

- Jeg tror bare, man indser, hvor skrøbelige vi egentlig er. Og hvordan man bare ikke kan vide, hvad der kommer til at ske. Det sætter i perspektiv, hvor værdifuldt det egentlig er, at vi overhovedet kan være ude på banen og spille, siger Froholdt.

Hamlin meldes i god forfatning, og i den forgangne uge var han allerede så frisk, at han besøgte holdkammeraterne.

Bills vandt i sidste uge sin playoffkamp mod Miami Dolphins på hjemmebane, mens Bengals slog Baltimore Ravens.

Kampen i anden runde af slutspillet begynder klokken 21 dansk tid i Buffalo.

/ritzau/

  • Browns Bills Football
    Cleveland Browns mødte Damar Hamlin og Buffalo Bills i november. På billedet er han i gang med at tackle Browns-runningback Nick Chubb. (Arkivfoto). Foto: Rick Osentoski/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt