Annonce
Sport

Odense Håndbold sender FCM på sommerferie

Odense-keeper Emily Sando var lørdag med til at sende FCM Håndbold ud af slutspillet. Foto: Scanpix/Robert Wengler/arkiv

Odenses håndboldkvinder, der allerede var sikre på at komme i semifinalen, sendte FCM ud af slutspillet.

Det var afgørelsens time for de bedste kvindelige håndboldklubber, som lørdag kæmpede om de sidste pladser i DM-semifinalerne.

Og der var flere overraskelser, da både FCM Håndbold og Nykøbing Falster ikke nåede i semifinalerne, da begge hold tabte i sjette og sidste spillerunde i slutspillet.

FCM skulle på udebane mod Odense Håndbold blot bruge et enkelt point for at komme i semifinalen, men det lykkedes ikke.

Odense, som allerede var videre til semifinalen som etter i gruppe 2, kom flyvende fra start og endte med at vinde 31-22 over FCM.

Godt hjulpet af Odenses målvogter Althea Reinhardt magtede FCM kun at score otte gange i første halvleg.

Odense gik til pause med en føring på 14-8, og fynboerne fortsatte med at dominere i anden halvleg.

Det blev til fire mål i træk og en føring på 18-8, hvorefter FCM-træner Kristian Kristensen tog en timeout.

- Nu handler det om ære og ikke en skid andet, lød det fra træneren som den afsluttende salut.

Det hjalp ikke det store, og Odense kørte knusende sikkert sejren i hus.

FCM-nederlaget blev udnyttet til fulde af Viborg HK, som vandt sikkert med 30-18 hjemme over Silkeborg-Voel.

Dermed drønede Viborg forbi FCM og snuppede den anden billet til semifinalerne fra gruppe 2 med seks point efter seks kampe.

FCM blev treer med fem point, mens Silkeborg-Voel sluttede sidst i gruppen med blot tre point.

I den anden slutspilsgruppe blev de forsvarende mestre fra Nykøbing Falster sendt ud inden semifinalerne med et nederlag til København Håndbold.

Københavnerne, der allerede havde sikret sig en plads i semifinalerne inden hjemmekampen mod Nykøbing Falster, vandt med 31-26.

Dermed er Nykøbing Falster ude, mens Team Esbjerg tog den anden plads i semifinalen med en sejr på 30-25 hjemme over Randers HK.

København Håndbold skal møde Viborg HK i den ene semifinale, mens Odense Håndbold tørner sammen med Team Esbjerg i den anden.

  • HTH Håndboldligen
    Odense-keeper Emily Sando var lørdag med til at sende FCM Håndbold ud af slutspillet. Foto: Scanpix/Robert Wengler/arkiv
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud