Annonce
Sport

Oleg Tinkov: Riis har ikke penge til at købe mit hold

Oleg Tinkov kalder Bjarne Riis "persona non grata" og tvivler på, at Riis har penge til at købe Tinkoff-Saxo.

Skulle Bjarne Riis gå med tanker om at købe sit cykelhold tilbage, så er det helt fint med Tinkoff-Saxo-ejer Oleg Tinkov, men russeren tvivler på, at Bjarne Riis har penge nok.

- Han kan købe mit hold, hvis han vil. Det kan alle gøre. Jeg er ligeglad med, om det er Riis eller en sheik fra Abu Dhabi eller Dubai.

- Det vil være en forretningsbeslutning for mig. Jeg betalte Riis 4,5 millioner euro (cirka 33,5 millioner kroner). Hvis nogen byder mere, så vil jeg overveje at sælge, men jeg tror ikke, de har pengene, siger Oleg Tinkov i et interview med cyclingnews.com

Her henviser han til Bjarne Riis og Saxo Bank-medejer Lars Seier Christensen, og han langer også ud efter Bjarne Riis.

- Riis virker besat af at komme tilbage. Han vil have sit tidligere hold tilbage på grund af hans ego, og hvad der skete. Men sandheden er, at Riis og Lars ikke har penge nok at købe holdet for.

- Danskerne leder altid efter handler, men de er for nærige. Det har ikke pengene, som nogle russere og arabere har, siger Tinkov i interviewet.

Han fortæller også, at han ser Bjarne Riis som en person, man ikke skal røre ved i cykelsporten, og han sammenligner Riis med Lance Armstrong.

- Jeg har ikke hørt fra Riis, siden han forlod holdet (Tinkoff-Saxo, red.). Jeg har talt med Lars Seier Christensen et par gange, og jeg ved, at han ønsker at komme tilbage, men hvis du spørger mig, så begår han en fejl.

- Jeg mener, han er ligesom Lance Armstrong i sine seneste indrømmelser i Anti Doping Danmark-rapporten. Han (Riis, red.) er persona non grata i cykelsporten.

- Selvfølgelig vil han gerne tilbage. Jeg kan ikke stoppe ham. Det er hans ret, men jeg mener ikke, det er godt for cykelsporten, siger Oleg Tinkov.

Russeren købte i slutningen af marts Bjarne Riis ud af cykelholdet Tinkoff-Saxo. Siden har rygter om Bjarne Riis tilbagevenden til professionel cykelsport floreret i medierne.

Seneste viste Den Internationale Cykelunions (UCI) liste over ansøgeren til World Tour-licensen for næste sæson, at Saxo Banks navn ikke indgik på listen.

Tinkov fastslår i interviewet, at alt er på plads for det nye Tinkoff-hold for sæsonen 2016, og at et muligt salg skal være meget snart.

- Hvis nogen ønsker at købe holdet, så skal de være hurtige. De har måske to uger tilbage. Når vi har haft vores første møde i Kroatien i slutningen af måneden, så er det for sent.

- Alle ryttere er på kontrakt. Vi har et budget, og holdet vil ganske enkelt få navnet Tinkoff. Vi har allerede designet en prototype på en smuk, ny cykeltrøje med et stort Tinkoff-logo på brystet. Det kan jeg godt lide, siger Tinkov.

.

Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Annonce
Annonce
112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Liveblog

Kongen havde særlig mønt med

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Erhverv

Vejrø-milliardær gør vildt køb af flamboyant englænder

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Guldborgsund

Vil lokke nye til: Prøv at bo her før du køber

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag