Annonce
Sport

Påtager sig klar favoritværdighed

Farlige Sebastian Koch er tilbage i NFC-truppen til dagens kamp mod AB Tårnby efter overstået karantæne mod FA 2000 i sidste weekend. Foto: Ingrid Riis

Nykøbing FC's cheftræner Claus Jensen melder klart ud før mødet med bundhold.

NYKØBING Det er et NFC-mandskab med en klokkeklar favoritværdighed, der i eftermiddag tager imod bundholdet AB Tårnby hjemme i CM Arena.

Alt andet ville da også være en klar underspilning af egne evner, medgiver cheftræner Claus Jensen.

- Selvfølgelig påtager vi os den rolle, siger Claus Jensen, der ikke kan løbe fra, at der er hele 42 point mellem de to mandskaber i tabellen.

Nykøbing FC soler sig på førstepladsen med 49 point, mens oprykkerne fra AB Tårnby kun har skrabet sølle syv point sammen og ligner en sikker nedrykker.

- Men de var meget tæt på at tage point fra HIK, så alt kan ske, påpeger Claus Jensen, der i går kunne se netop HIK trække ind på NFC, da Hellerup-klubben vandt sikkert med 2-0 over Vanløse og mindskede afstanden til tre point.

Det er dog ikke den vej træneren kigger.

- Vi skal koncentrere os om os selv, og på hvordan vi får en sejr mod AB Tårnby, siger Claus Jensen, der tror på, at tålmodigt angrebsspil er vejen frem mod en kompakt modstander, der nok ikke kommer til Nykøbing for at underholde.

- Vi vil komme til at have bolden i store dele af kampen, og så er det op til os at skabe de chancer, der skal til, siger træneren.

Senest mod FA 2000, hvor NFC var ude på det yderste af kanten og lige så godt kunne have tabt i stedet for at vinde 3-2 på Nicolai Jessens mål i overtiden, måtte man undvære karantæneramte Sebastian Koch. Han er tilbage igen i eftermiddag, og der er ikke kommet yderligere spillere i skammekrogen.

Forsvarskrumptapperne Andreas Holm og Jakob Egeris er fortsat ude af spillet, men det ser positivt ud for Andreas Holm, der så småt har påbegyndt træningen.

Det er første gang i foråret, at NFC spiller for egne fans hjemme i CM Arena, og det fylder, siger Claus Jensen.

- Spillerne glæder sig helt vildt, og det gør vi andre også. Det er blandt andet derfor, man spiller fodbold, og vi har savnet vores trofaste fans, siger Claus Jensen.

Opgøret kan følges kl. 15:00 direkte i Radio SydhavsØerne.

  • Farlige Sebastian Koch er tilbage i NFC-truppen til dagens kamp mod AB Tårnby efter overstået karantæne mod FA 2000 i sidste weekend. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Lokal nyt

Et skoleeksempel på social darwinisme

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen