Annonce
Sport

Pokaltriumf skal give ekstatiske FCN-helte et nyt skub

Der var adskillige studenterhuer på FCN-hovederne efter pokaltriumfen i Aalborg. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
En pokalsejr giver tro på projektet hos FC Nordsjællands kvinder, som kommer til at fejre guldet behørigt.

- Det er en lang bustur, men det bliver en fed bustur.

Smilet var enormt hos Emilía Ásgeirsdóttir efter kvindernes pokalfinale i fodbold onsdag aften, og det var slet ikke så mærkeligt.

Med sit mål til 2-0 i første halvleg var hun kraftigt medvirkende til, at FC Nordsjælland bankede Fortuna Hjørring og vandt guld.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har ikke prøvet noget lignende. Det er så fedt, siger den 18-årige midtbanespiller, efter at holdkammeraterne har vristet pokalen ud af hænderne på hende kort efter slutfløjt på Aalborg Portland Park.

Målet til 1-0 blev sat i kassen af Karen Linnebjerg Knudsen, som fejrede pokalguldet med studenterhue på hovedet.

- Det var lige, som jeg havde drømt om. Jeg har haft en sæson uden så mange mål, så det er virkelig fedt at slutte af sådan her, siger hun.

Karen Linnebjerg Knudsen er 19 år gammel, men har allerede spillet et hav af kampe for FC Nordsjælland, som satser hårdt på kvindefodbolden.

18-årige Emilía Ásgeirsdóttir scorede målet til 2-0 og skal holde fest i bussen hjem til Farum. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Pokalguldet kan hjælpe klubben med at tage næste skridt mod toppen af dansk fodbold, hvor især HB Køge og Brøndby skiller sig ud i øjeblikket.

- Det giver et skub til de nye og unge, der er kommet op, og vi viser alle, at vi med satsningen på vores akademi kan vinde noget som det her, siger hun, mens en af holdkammeraterne i baggrunden proklamerer, at hun har intentioner om at fejre guldet med rigeligt alkohol.

Også 18-årige Emilía Ásgeirsdóttir kan bruge sejren til noget fremover.

- Vi bliver bekræftet i, at vi godt kan, så det hjælper helt vildt meget på selvtilliden, og det kan vi bruge i næste sæson, siger hun.

FC Nordsjælland vandt pokalfinalen efter et brag af en første halvleg, hvor favoritterne fra Fortuna Hjørring virkede forstenede.

Det var nordjydernes træner, Bo Zinck, træt af.

- Vi var alt, alt for langt fra i pres og intensitet i første halvleg. Det var et stykke fra det, vi havde aftalt. Spillerne lignede nogen, vi havde samlet op et andet sted. De var ikke til at kende, siger den afgående træner.

Tidligere har Bo Zinck med stort temperament opildnet spillere på sidelinjen hos herreholdet fra Jammerbugt FC.

Temperament var der ikke meget af i første halvleg, men det ændrede sig efter pausen, hvor han konstant var i sving på sidelinjen.

- Det var helt bevidst. Det har ikke været nødvendigt i mange andre kampe, men jeg var nødt til at skubbe dem i gang. Man skal ikke råbe og skrige som en tosset, men det hjalp at gøre det i anden halvleg, siger han.

Fortuna Hjørring var som forvandlet efter pausen, men FCN stod imod og triumferede trods et straffespark til nordjyderne.

/ritzau/

  • DM-ugen: Pokalfinale i kvindefodbold
    Der var adskillige studenterhuer på FCN-hovederne efter pokaltriumfen i Aalborg. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
  • DM-ugen: Pokalfinale i kvindefodbold
    18-årige Emilía Ásgeirsdóttir scorede målet til 2-0 og skal holde fest i bussen hjem til Farum. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt