Annonce
Sport

Premier League-kamp skal starte forfra efter hjertestop

Premier League-kampen mellem Bournemouth og Luton stod 1-1, da den blev afblæst i anden halvleg. Nu skal den spilles helt om. (Arkivfoto). Foto: Toby Melville/Reuters

Lørdagens kamp mellem Bournemouth og Luton skal spilles om på endnu ikke fastsat dato, oplyser begge klubber.

Kampen mellem Bournemouth og Luton i den engelske Premier League skal spilles forfra fra start til slut, efter at den lørdag blev afblæst på grund af Luton-anfører Tom Lockyers hjertestop.

Det oplyser Bournemouth og Luton onsdag på klubbernes hjemmesider.

Det er en beslutning, der er taget af Det Engelske Fodboldforbund (FA).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lutons forsvarsspiller Tom Lockyer faldt om med hjertestop efter 59 minutters spil, og kort efter blev kampen afbrudt og siden helt afblæst.

Den første spiller til at løbe hen til Lockyer var Bournemouths Philip Billing. Den danske midtbanespiller gjorde vilde fagter og tilkaldte lægehjælp.

Også Luton-manager Rob Edwards løb ind på banen og slog alarm.

Lockyer modtog derefter lægehjælp inde på banen og blev kort efter transporteret ud på en båre.

Tilskuerne blev på deres pladser, og kampen var afbrudt i næsten en halv time, inden den blev helt afblæst.

Stillingen var på det tidspunkt 1-1, og det vil altså stadig være helt lige, når de to hold skal mødes igen med 0-0 på tavlen.

Der er endnu ikke fundet en dato for omkampen.

Lørdag oplyste Luton, at Lockyers tilstand var stabil. I søndags meddelte Luton, at anføreren stadig var indlagt på hospitalet for at blive skannet og undersøgt nærmere.

Luton slog samtidig fast, at klubben ikke vil komme med løbende opdateringer om Lockyers helbred.

29-årige Lockyer kollapsede også i sidste sæson under Lutons oprykningsfinale mod Coventry 27. maj på Wembley. Han blev båret ud efter 12 minutter af oprykningsfinalen.

Dengang tilbragte Lockyer fem dage på hospitalet, hvor han blev opereret i hjertet.

Efter operationen blev Lockyer klarmeldt til denne sæson. Han spillede træningskampe i juli og august og har været en af stamspillerne for Luton i de seneste fire måneder.

/ritzau/

  • Premier League - AFC Bournemouth v Luton Town
    Premier League-kampen mellem Bournemouth og Luton stod 1-1, da den blev afblæst i anden halvleg. Nu skal den spilles helt om. (Arkivfoto). Foto: Toby Melville/Reuters
Annonce
Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokale Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen