Queens Park Rangers spillede sig tilbage i Premier League, da holdet vandt 2-0 ude over Watford.
En gammel bekendt vender fra den kommende sæson tilbage til den engelske Premier League efter 15 års fravær.
Queens Park Rangers, som også kaldes QPR, sikrede lørdag oprykningen en runde før afslutningen på sæsonen, da holdet vandt 2-0 ude over Watford.
Adel Taarabt og Tommy Smith scorede målene i kampens sidste kvarter, og sejren betyder, at QPR slutter som nummer et i den næstbedste række.
London-klubben Queens Park Rangers spillede fra 1983 til 1996 i den bedste engelske fodboldrække.
Siden var holdet helt nede og vende tre sæsoner i den tredjebedste række.
QPR's bedste resultat nogensinde i den bedste række er andenpladsen i 1976.
/ritzau/