Annonce
Sport

Rasende Arsenal klar til at tage imod mesterskabsrivalen fra nord

Arsenals cheftræner, Mikel Arteta, siger, at Arsenal-spillerne stadig er vrede over den dommerfejl, der kostede dem en føring i lørdagens opgør mod Brentford. De rødklædte spiller mod mesterskabsrivalerne fra Manchester City onsdag aften. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix

Londons rødklædte er stadig rødglødende over en dommerfejl lørdag og tager imod Manchester City onsdag aften.

Der er dømt topbrag onsdag aften, når de himmelblå fra Manchester gæster den traditionsrige engelske hovedstadsklub Arsenal, som for nu fører an i landets bedste fodboldrække, Premier League.

Arsenal fører med tre point over Manchester City og har endda en kamp i baghånden. Dermed kan en sejr over rivalerne og en sejr i de resterende opgør give Arsenal en føring på ni point.

Og de rødklædte får ikke svært ved at finde den indre ild op til opgøret mod Manchester City, siger cheftræner Mikel Arteta. Især ikke efter weekendens 1-1-kamp mod Brentford.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En klar dommerfejl i lørdagens opgør gjorde, at Arsenal mistede en 1-0-føring over klubben. Da slutfløjtet lød, stod der 1-1, og Premier League-topholdet måtte nøjes med et enkelt point.

Kampens VAR-dommer har siden erkendt, at der var tale om en fejl.

- Vi sluttede kampen med enorm vrede, for der var ikke tale om en menneskelig fejl. Der var tale om nogen, som ikke forstår deres arbejde, og det er uacceptabelt, siger Arteta tirsdag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.

Vreden skal dog kanaliseres ind i opgøret mod Manchester City, mener han.

- Det har gjort spillerne, klubpersonalet og vores fans stærkere at skulle overkomme den her forhindring, som de har underlagt os, siger Arteta.

Arteta og hans mandskab har vundet to ud af de seneste fem Premier League-kampe. De blev desuden blevet slået ud af pokalturneringen FA Cup af netop Manchester City for godt to uger siden.

Gabriel Jesus, Arsenals spydspids, er stadig tvivlsom, men er på træningsbanen og har også lavet øvelser med bold. Det oplyser Arteta i en pressemeddelelse på Arsenals hjemmeside.

Manchester City har sejret i tre ud af de seneste fem Premier League-opgør.

Cheftræner Pep Guardiola har dog ikke kunnet forsikre fans om, at stjerneangriberen Erling Haaland er klar til at vende tilbage til grønsværen efter den lårskade, som han pådrog sig under 3-1-sejren over Aston Villa søndag.

En sejr til Manchester City vil i hvert fald midlertidigt sende de blåklædte op på Premier Leagues førsteplads, omend Arsenal kan kapre pladsen tilbage med en sejr i klubbens udestående opgør.

Pep Guardiola fortæller i en pressemeddelelse på Manchester Citys hjemmeside, at han endnu ikke er klar til at opgive håbet om at forsvare Premier League-titlen fra 2022.

- Vi kommer til at kæmpe for det indtil sæsonens sidste dag, siger han.

- Den største motivation er, at jeg ikke vil smide Premier League-titlen, bare fordi vi ikke er helt de samme, som vi har været.

Manchester City og Arsenal spiller onsdag aften klokken 20.30.

/ritzau/

  • Premier League - Arsenal v Brentford
    Arsenals cheftræner, Mikel Arteta, siger, at Arsenal-spillerne stadig er vrede over den dommerfejl, der kostede dem en føring i lørdagens opgør mod Brentford. De rødklædte spiller mod mesterskabsrivalerne fra Manchester City onsdag aften. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t