Annonce
Sport

Real Madrid-helt erkender rent held ved strafferedning

Andriy Lunin blev stående midt i målet, da han reddede Bernardo Silvas forsøg i straffesparkskonkurrencen. Foto: Molly Darlington/Reuters
Andriy Lunin besluttede at stå stille på et straffespark. Det var held, at det var på Bernardo Silvas forsøg.

Det så overlegent ud, men det var i virkeligheden rent held, da Real Madrid-målmand Andriy Lunin reddede Bernardo Silvas straffespark i onsdagens straffesparkskonkurrence mellem Manchester City og Real Madrid i Champions League-kvartfinalen.

Det siger den ukrainske Real Madrid-keeper ifølge Reuters efter kampen.

Lunin blev stående i midten af målet og kunne uden problemer redde forsøget fra den ellers stærke portugiser. Der lå dog ikke noget stort analysearbejde bag, at Lunin utraditionelt valgte at blive i midten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi blev nødt til at tage chancen med mindst et spark, hvor jeg skulle blive i midten, og gudskelov faldt det ud til vores fordel, siger Lunin.

Han cementerede sin helterolle, da han bagefter dykkede ned til sin egen højre side og reddede Mateo Kovacics forsøg. De to straffesparksredninger banede vej for semifinalepladsen.

- For mig personligt var det en stor oplevelse. Jeg er udmattet. Det er første gang i min karriere, jeg har spillet sådan en type kamp, der oveni varede 120 minutter plus straffesparkskonkurrence med et stort pres og ansvar. Det gør det meget svært at forklare følelsen i kroppen, siger målmanden.

Også i den ordinære tid måtte han hive flere gode redninger for at holde det dominerende hjemmehold stangen.

- Det var en svær udekamp for os, og vi led meget. Så jeg er meget taknemmelig for den måde, som holdet kæmpede på. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg selv ville være i stand til at løbe lige så meget som mine holdkammerater.

- I nogle kampe må man lide, og man skal overvinde den slags udfordringer. Man kan ikke altid bare have bolden og være det bedste hold på banen, siger keeperen.

Manchester City dominerede opgøret på bolden og tvang Real-spillerne til at tænke defensivt i næsten hele kampen. City vandt skudstatistikken 34-8, hjørnesparksstatistikken 18-1 og boldbesiddelsesprocenten med 64-36. På måltavlen var holdene lige, 1-1.

Real Madrid-stjernen Jude Bellingham medgiver, at han og holdkammeraterne måtte løbe uvant meget.

- V havde det virkelig svært. Manchester City havde bolden permanent, og vi blev nødt til at løbe og løbe. Det ville få de fleste andre hold til at falde fra hinanden, men vi modstod trykket rigtig godt, siger Bellingham ifølge dpa.

Manchester City-manager Pep Guardiola havde sat næsen op efter at vinde den prestigefyldte turnering for andet år i træk, og kun små marginaler gør, at klubben nu er ude.

- Jeg ville have foretrukket at gå videre, men jeg må lykønske Real Madrid. De forsvarede sig dybt og var utroligt solide.

- Vi gjorde, hvad vi kunne, og jeg fortryder ikke noget. Hver kæde spillede exceptionelt godt, men vi var ikke i stand til at vinde, siger Guardiola ifølge NTB.

Han fortæller også, at stjernerne Erling Haaland og Kevin De Bruyne selv bad om at blive udskiftet i den forlængede spilletid på grund af træthed.

Manchester City skal nu jagte det engelske mesterskab og en FA Cup-triumf.

/ritzau/

  • Champions League - Quarter Final - Second Leg - Manchester City v Real Madrid
    Andriy Lunin blev stående midt i målet, da han reddede Bernardo Silvas forsøg i straffesparkskonkurrencen. Foto: Molly Darlington/Reuters
Annonce
Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Annonce
Annonce
Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet