Annonce
Sport

Real Madrid nedbryder fortet i Bilbao

Karim Benzema (i midten) åbnede målscoringen, da Real Madrid vandt i Bilbao. Foto: AP/Alvaro Barrientos

Real Madrid blev det første udehold siden august til at vinde en ligakamp i Bilbao. Real vandt 2-1.

Den spanske storklub Real Madrid er på vej mod klubbens første mesterskab i fem år.

Lørdag eftermiddag sejrede holdet med 2-1 på udebane mod Athletic Bilbao efter Real-scoringer af Karim Benzema og Casemiro.

Udekampen var på forhånd regnet som en af de resterende ligakampe, hvor Real Madrid med størst sandsynlighed ville kunne sætte point til.

Bilbao havde nemlig ikke tabt på hjemmebane siden august, men baskerne kom til kort mod overmagten.

Hjemmeholdet fik ellers en fin begyndelse på kampen med tilløb til flere muligheder, men havde svært ved at holde niveauet over hele opgøret.

Cristiano Ronaldo rørte også på sig i kampens indledning. Først fik han bolden i mål, men blev korrekt vinket offside. Kort efter var han tæt på, men hans afslutning blev akkurat pareret.

I stedet for målscorer blev Ronaldo måloplægger. Portugiseren løb fra Bilbaos forsvar, og uselvisk serverede han bolden for den til tider udskældte Karim Benzema, der med indersiden dirigerede den i mål.

Det var franskmandens ottende ligamål i sin ligakamp nummer 22 denne sæson.

Real Madrid havde muligheder til at punktere opgøret, men i stedet blev der bragt fornyet spænding ind i kampen efter 65 minutter.

Her stod den 36-årige målræv Aritz Aduriz på det helt rigtige sted inde i det lille felt, så han let kunne heade en udligning ind.

Målet fik de prominente gæster til at vågne op, og det udmøntede sig i en scoring blot to minutter efter udligningen.

Midtbanespilleren Casemiro fik lov til at stå helt fri efter et hjørnespark, og det var blot en formalitet for ham at sende bolden i mål.

Real Madrid har nu fem point ned til FC Barcelona på andenpladsen. Begge hold mangler at spille 11 ligakampe.

Riza Durmisi og Real Betis var også i aktion lørdag. På hjemmebane vandt Betis 2-0 over bundproppen Osasuna og kravler op på 13.-pladsen.

Durmisi har døjet med lidt sygdom, men han fik fuld spilletid og lignede en mand, der er klar til den forestående landsholdssamling.

  • Spain Soccer La Liga
    Karim Benzema (i midten) åbnede målscoringen, da Real Madrid vandt i Bilbao. Foto: AP/Alvaro Barrientos
Annonce
Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til