Annonce
Sport

Red Bull-chef: Den her sæson kan vi ikke overgå

Max Verstappen (til højre) fejrer sin sejr i Det Japanske Grandprix sammen med holdchef Christian Horner. Foto: Toshifumi Kitamura/Ritzau Scanpix
Med sejre i 15 af 16 løb indtil videre i Formel 1-sæsonen har Red Bull-holdet været historisk suverænt.

Da Max Verstappen søndag krydsede målstregen som den første ved Formel 1-grandprixet i Japan, sikrede han samtidig Red Bulls sejr i konstruktørernes verdensmesterskab.

De to Red Bull-kørere, der også ligger nummer et og to i VM-stillingen, har kørt så mange point ind til holdet, at selv om der resterer seks grandprixer af sæsonen, kan ingen andre hold nå op på siden af Red Bull.

Samtidig har den dobbelte forsvarende verdensmester Verstappen været så suveræn, at han kan sikre sig sin tredje VM-titel på stribe allerede i næste løb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kun ved det forrige grandprix i Singapore stod der ikke en Red Bull-kører øverst på podiet. Her tog Ferraris Carlos Sainz sejren.

Ellers har Verstappen taget hele 13 sejre, mens teamkammerat Sergio Perez har taget to.

- Det er et gyldent øjeblik. Jeg tror, det er umuligt for holdet nogensinde at gøre det bedre, end vi gør (i år, red.), siger Red Bull-teamchef Christian Horner ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi rider på en bølge og vil selvfølgelig prøve at ride på den, så længe det er muligt. Men Formel 1 er en forretning, hvor tingene går stærkt. Man kan se, hvor hurtigt hold bevæger sig op og ned.

Det er andet år i træk, Red Bull vinder konstruktørmesterskabet. Sidste år sejrede andre holds kørere dog i 5 af de 22 grandprixer. Det ser ud til, at Red Bull kan blive endnu mere dominerende i år.

Verstappen vandt 15 af de 22 grandprixer sidste år. Det er også en rekord, han bestemt har mulighed for at slå. Det kræver sejre i mindst halvdelen af de seks tilbageværende grandprixer i år.

Næste grandprix køres i Qatar 8. oktober. Sæsonen slutter i Abu Dhabi 26. november.

/ritzau/

  • AUTO-PRIX-F1-JPN-RACEPODIUM
    Max Verstappen (til højre) fejrer sin sejr i Det Japanske Grandprix sammen med holdchef Christian Horner. Foto: Toshifumi Kitamura/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t