Rekordholderen Würtz tackler snart for sidste gang

- Jeg har spillet så mange kampe, fordi jeg har været for dårlig til at komme til udlandet, men for god til at blive sat af.

Sådan lyder det fra Superligaens kamprekordholder, AaB-spilleren Rasmus Würtz.

Midtbaneslideren er i gang med sin sidste af i alt 17 sæsoner i Danmarks bedste fodboldrække, og med foreløbig 451 kampe har han en klar førsteplads på listen over antal spillede superligakampe.

Superligaens afsked med Rasmus Würtz er ikke bare et farvel til den spiller med flest superligakampe, men også et farvel til ligaens bisse - i hvert fald målt på strafpoint, hvor 101 gule kort har bragt ham i spidsen.

Han forventer dog ikke at blive husket som en bisse.

- Jeg er blevet lidt langsommere med årene, så jeg er kommet for sent nogle gange, men jeg føler ikke, at jeg er svinsk. Jeg har trods alt kun fået to røde kort, siger Würtz.

Spørgsmålet er, om han har optrådt i Superligaen for sidste gang og derfor også fået sin sidste tur i dommerens sorte bog. 35-årige Würtz er blevet reservespiller, og AaB's sæson kan være ovre søndag efter returkampen ude mod AGF.

Derfor tog den nordjyske klub og fansene allerede afsked med Rasmus Würtz i sidste uge i det første opgør mod AGF. Han måtte dog varme bænken i hele kampen.

Før han endegyldigt stiller støvlerne på hylden, deler han sit syn på karrieren i landets bedste række, hvor han debuterede for AaB ude mod Esbjerg 28. juli 2002.

I løbet af de 17 år er Superligaen gradvist blevet mere krævende og professionel.

- Der bliver løbet længere og hurtigere nu, for der er optimeret på mange ting. Fysisk bliver vi nu målt og vejet på alle mulige områder - fedtprocent, løbetest, vi træner altid med pulsur og så videre. Det gjorde man ikke dengang, siger Rasmus Würtz.

Han mener også, at superligafansene bliver forkælet med bedre kampe.

- De fleste steder bliver der spillet bedre og mere offensiv fodbold i dag end i starten af 00'erne. Hele ligaen er mere jævnbyrdig, for de på papiret dårligste hold er blevet bedre. I dag har man ikke kampe, hvor man bare lige går ud og vinder 4 eller 5-0, siger han.

Da en ung Würtz gik fra at være talent til profil og landsholdsspiller, blev han i sommeren 2007 købt af FCK's daværende danmarksmestre.

Her kunne han dog ikke udfylde det hul, svenske Tobias Linderoth havde efterladt.

- I FCK fik jeg den største nedtur i min karriere. I de første kampe gik det fint, men så begyndte jeg at præstere dårligere, og jeg sluttede skidt af i det efterår og blev efterfølgende skadet. Det var en mega nedtur.

- Jeg havde forestillet mig, at det bare var en anden dansk klub, så der ikke burde være så stor forskel, men det var der. FCK er en større klub med større pres end AaB, og i FCK forventes det, at man vinder guld hver sæson.

- De havde lige vundet guld, da jeg kom, og da det så ikke kørte lige så godt, skulle man jo finde ud af hvorfor. Der var jeg så en af dem, der blev udpeget til ikke at være god nok. Det håndterede jeg ikke specielt godt, siger Würtz.

Efter at have tilbragt kalenderåret 2008 på enten lazarettet eller reservelisten blev han i januar 2009 udlejet til Vejle. Klubben rykkede ned, men Würtz genfandt spilleglæden.

Herefter bød AaB sig til. Det var reelt ikke et svært valg at vende hjem.

- Men der var selvfølgelig noget goodwill, jeg skulle have bygget op igen, når jeg nu var smuttet til FCK tidligere, påpeger han.

Hurtigt blev han igen en nøglespiller og kulturbærer. AaB's doublesæson 2013/14 banede vejen for et comeback på landsholdet efter syv års fravær. 12 gange nåede han at optræde under Morten Olsen.

- Jeg er stolt af de landskampe, jeg har fået. Men hvis jeg skulle have haft flere, skulle jeg nok have spillet i udlandet eller braget igennem i FCK, siger Würtz.

Selv om han snart stopper på banen, er det ikke sikkert, han er færdig i fodboldverden.

- Det er meget specielt at vide, at det snart er slut. Jeg ved ikke helt præcis, hvad der skal ske til sommer, men jeg skal have noget uddannelse inden for sportspsykologi, så det kunne godt lugte lidt af fodbold, siger kamprekordholderen.