Annonce
Sport

René har blot ét skud tilbage

René Holten Poulsen undgår ikke at rejse til Rusland i næste uge. Han skal vinde OL-kvalifikationsstævnet i Barnaul for at kvalificere sig til OL. Foto: Belant Vekassy

Maribo-roers OL-deltagelse hænger i en tynd tråd efter skuffelse i Ungarn.

SZEGED René Holten Poulsens OL-deltagelse hænger i en særdeles tynd tråd, efter Maribo-roeren blot blev nummer fem i torsdagens OL-kvalifikationsfinale i 1000 meter enerkajak.

Kun de bedste to kvalificerede sig til legene i Tokyo i slutningen af juli og begyndelsen af august.

René Holten Poulsen, der vandt dobbelt VM-guld i 2015, har nu blot et skud tilbage i bøssen til at kvalificere sig til OL: Han skal vinde det sidste OL-kvalifikationsstævne i Barnaul, 3.000 kilometer øst for Moskva, torsdag og fredag i næste uge.

René Holten Poulsen gik ind til torsdagens OL-kvalifikationsfinale med stor optimisme efter at have roet overbevisende i onsdagens indledende heat, som han vandt stensikkert og således kvalificerede sig direkte til finalen.

Og det så også længe godt ud for Maribo-roeren i finalen, som trods et lidt skidt udlæg roede sig op og efter 250 meter indtog andenpladsen en bådlængde efter belgieren Artuur Peters.

Ved 500-metermærket lå René Holten Poulsen på en klar andenplads, og med 250 meter tilbage var Poulsen fortsat nummer to - men de bagved liggende roere nærmede sig.

René Holten Poulsen havde tilsyneladende ikke disponeret sine kræfter helt korrekt. Mens Artuur Peters holdt føringen til mål, gik lollikken kold i krydsvinden og blev overhalet af flere konkurrenter.

Franskmanden Guillaume Burger, som Maribo-roeren besejrede i det indledende heat, tog den anden OL-plads, mens Holten Poulsen selv nærmest opgav at padle og gled over målstregen til en ubrugelig femteplads.

Fandt aldrig rytmen

- Jeg er virkelig skuffet over resultatet og er træt af skulle en tur til Rusland nu, siger René Holten Poulsen.

- Havde det ikke været for skuffelsen over den missede OL-kvalifikation, så ville jeg sige, at jeg roede et okay gennemsnitsløb, hvor jeg dog aldrig rigtig fandt den optimale rytme, tilføjer han.

René Holten Poulsen har en forklaring på, hvorfor det gik, som det gjorde:

- Selv om det ikke var min bedste performance, så er det ærgerligt, at de ikke seeder de bedste kvalificerede til de bedste baner, når der er så store banefordele på grund af vinden som i dag, for det gik hårdt ud over bane 1, 2, 3, 4 og 5, som fik de dårligste fem placeringer, siger Holten Poulsen, som roede på bane fem.

Den danske kajakstjerne mener dog, at han kan tage en masse gode ting med til Rusland, blandt andet at han roede et godt indledende løb, der gav en direkte finaleplads.

- Jeg har en chance mere i Rusland på torsdag og fredag, og jeg skal hurtigst muligt ovenpå igen mentalt, så jeg kan give den det sidste i Rusland. Det håber jeg er nok, lyder det fra René Holten Poulsen, som bliver i Szeged til søndag for at deltage i årets første World Cup, hvor han ror 500, 1000 og 5000 meter.

- Jeg vil bruge løbene som træning til Rusland, hvortil jeg flyver på mandag.

René Holten Poulsen har været med ved de seneste tre olympiske lege. Størst succes havde han i debuten i 2008, hvor han sammen med Kim Wraae fra Amager vandt sølv i 1000 meter toerkajak.

Artiklen fortsætter efter annoncen

To andre finalister

Dansk Kano og Kajak Forbund havde yderligere to både med i OL-kvalifikationsstævnet - og begge kvalificerede sig til finalen.

Morten Graversen, Silkeborg, og Simon Schuldt-Jensen, Lyngby, der vandt deres indledende heat i 1000 meter toerkajak, måtte ligesom René Holten Poulsen tage til takke med femtepladsen - godt seks sekunder efter den OL-kvalifikationsgivende førsteplads.

Kvindernes toerkajak på 500 meter med Sara Corfixen Milthers, Hellerup, og Caroline Emilie Faurschou, Silkeborg, gjorde det en spids bedre som nummer fire - halvandet sekund fra førstepladsen, der gav OL-kvalifikation.

Status er således, at der uændret er to danske både, som har kvalificeret sig til OL. Det drejer sig om kvindernes 500 meter enerkajak ved Emma Aastrand Jørgensen, tidligere Maribo, og firerkajakken, som Emma Aastrand Jørgensen også er en del af.

Ligesom René Holten Poulsen stiller Emma Aastrand Jørgensen op i weekendens World Cup, hvor hun ror 200 og 500 meter enerkajak.

Blandt de 13 danske kajakroere, der er udtaget til World Cup'en, er også Maribo-roeren Rasmus Alsbæk.

  • René Holten Poulsen undgår ikke at rejse til Rusland i næste uge. Han skal vinde OL-kvalifikationsstævnet i Barnaul for at kvalificere sig til OL. Foto: Belant Vekassy
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing