Annonce
Sport

Robert Skov sørger for dramatisk FCK-sejr i Bordeaux

Pieros Sotiriou (tv.) bragte FC København foran på udebane mod Bordeaux i Europa League. Hjemmeholdet udlignede sent, men FCK sikrede sejren i tillægstiden. Foto: Nicolas Tucat/Ritzau Scanpix

Robert Skov blev helt for FC København med sit mål i tillægstiden. Det sikrede en 2-1-sejr ude over Bordeaux.

FC København har øjnene stift rettet mod avancement fra Europa League-gruppespillet.

Torsdag aften vandt københavnerne 2-1 i Bordeaux på Matmut Atlantique på mål af Pieros Sotiriou og Robert Skov.

Skov scorede i kampens tillægstid, efter at Bordeaux ellers havde udlignet kort forinden.

Sejren sender FCK op på fire point efter de to første kampe. Det er samme antal som Zenit, som torsdag slog Slavia Prag. Efter torsdagens nederlag er Bordeaux fortsat uden point.

FCK-træner Ståle Solbakken forudså på onsdagens pressemøde, at Bordeaux ville komme blæsende "fra første minut".

Stormløbet fra Bordeaux udeblev dog i begyndelsen. FCK'erne var i fin kontrol, og kun et halvsløjt langskudsforsøg af Samuel Kalu truede københavnernes defensiv.

Mens mørket sænkede sig over Bordeaux, begyndte hjemmeholdets profiler dog at træde i karakter.

En lille halv time var spillet, da François Kamano hamrede på kassen en håndfuld meter ude for feltet.

Angriberens forsøg tog undersiden af overliggeren, og på returen troede halvdelen af stadion, at Younousse Sankharé sparkede i mål.

Det gjorde han ikke. Bolden røg i sidenettet, og FCK slap med skrækken.

Første gang FCK'erne for alvor blev farlige, var på et hjørnespark få minutter før pausen. Og de forstod at gribe chancen, da den opstod.

Hjørnesparket fra Ján Gregus sad millimeterpræcist i panden på Sotiriou, som forholdsvis upresset sørgede for 1-0 til FCK med et kraftfuldt hovedstød.

Glæden så ud til at blive kortvarig, da Zeca med en dårlig aflevering sendte Bordeaux afsted i en omstilling.

Lidt tilfældigt havnede bolden hos Jimmy Briand, som væltede i feltet i duellen med FCK's Sotirios Papagiannopoulos.

Dommeren pegede på straffesparkpletten til FCK'ernes store frustration. Frustrationen blev imidlertid afløst af glæde, da Kamano skød over mål på forsøget.

Kun 11.860 tilskuere var mødt op på Matmut Atlantique, som ellers har plads til mere end 42.000 tilskuere.

De fremmødte var vidne til et forsøg på at blive dobbelt målscorer fra Sotiriou kort inde i anden halvleg, men denne gang blev hans hovedstød blokeret.

I flere sekvenser var gæsterne gode til at holde bolden i egne rækker, og det kastede flere gode chancer af sig.

Bordeaux havde dog ikke meldt sig helt ud. Indskiftede Yann Karamoh var i to omgange tæt på at udligne, men FCK-defensiven kom i vejen.

Karamoh var på spil igen med et kvarter tilbage, men en velspillende Stephan Andersen diskede op med en stor redning.

Alligevel lykkedes det hjemmeholdet at komme på 1-1. En nedfaldsbold blev hamret imponerende i nettet Sankharé, og så var Bordeaux tilbage.

Bedst som det lignede et remis, dukkede indskiftede Skov op. Han sendte bolden fladt i mål og løb ned til euforisk jubel blandt de medrejsende FCK-fans.

Carlos Zeca fik efterfølgende sit andet gule kort, men det ændrede ikke på, at FCK tog fra Frankrig med tre point.

  • FBL-EUR-C3-BORDEAUX-COPENHAGEN
    Pieros Sotiriou (tv.) bragte FC København foran på udebane mod Bordeaux i Europa League. Hjemmeholdet udlignede sent, men FCK sikrede sejren i tillægstiden. Foto: Nicolas Tucat/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer