Annonce
Sport

Sent mål sender Spanien i Nations League-finale

Joselu jubler efter sin vindermål. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Et mål af Joselu i 88. minut gjorde, at Spanien vandt 2-1 over Italien i semifinalen i Nations League.

Det så ud til, at der skulle forlænget spilletid til for at finde en vinder, da Spanien og Italien torsdag mødte hinanden i semifinalen i Nations League.

Men en scoring i 88. minut af Espanyol-spilleren Joselu sørgede for, at Spanien vandt 2-1 og dermed blev finaleklar.

Kampen om Nations League-trofæet spilles søndag på De Kuip i Rotterdam. Her skal Spanien møde Kroatien, der onsdag vandt over finalestævnets hollandske værter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Italien og Holland skal søndag spille om bronze.

Torsdagens semifinale startede som lyn og torden. Efter ti minutter stod der 1-1.

Kun lidt over tre minutter var spillet, da Yeremy Pino udnyttede en brøler i den italienske defensiv til at bringe spanierne foran.

Et sløjt udspark fra Gianluigi Donnarumma førte til et boldtab lige udenfor feltet, og så sparkede Pino køligt kuglen i kassen.

Men Italien fik altså hurtigt udlignet. Robin Le Normand blokerede i eget felt bolden med armen, og så var der straffespark. Det tog Ciro Immobile sig af, og med sin scoring slukkede han en to år lang måltørke på nationalmandskabet.

Ti minutter senere så Italien ud til for alvor at have vendt kampen på hovedet, da Davide Frattesi fik bolden i mål, men scoringen blev kaldt tilbage efter et VAR-tjek.

Efter en underholdende indledning på kampen faldt tempoet en smule.

I anden halvleg tog Spanien initiativet. Spanierne var klart mest på bolden, men havde svært ved at komme til chancer, mens Italien satsede på at slå til på kontramuligheder.

I takt med at slutningen af den ordinære spilletid nærmede sig, faldt tempoet en smule. Mens italienerne lignede nogle, der var fint tilfreds med at skulle i forlænget spilletid, så var spanierne mere ambitiøse i jagten på et vindermål.

Det gav pote. Et forsøg på et indlæg endte i 88. minut med, at bolden røg ud til Rodrigo lige udenfor det italienske felt.

Manchester City-spilleren trykkede af, men skuddet blev rettet af. Bolden endte i fødderne på Joselu, der med kun Donnarumma foran sig nemt kunne prikke den ind.

Spanien var i den seneste Nations League-finale i 2021. Her endte det med et nederlag til Frankrig.

/ritzau/

  • FBL-EUR-NATIONS-SPAIN-ITALY
    Joselu jubler efter sin vindermål. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Spillede sig i DM-finalen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Spillede sig i DM-finalen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand