Annonce
Sport

Shiffrin sætter sig alene på kvindernes World Cup-rekord

Amerikanske Mikaela Shiffrin kan nu kalde sig historiens mest vindende alpine skiløber hos kvinderne. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Den amerikanske skiløber Mikaela Shiffrin har vundet 83 World Cup-løb. Det har ingen anden kvinde præsteret.

I alpin skisport for kvinder er der lige nu Mikaela Shiffrin og alle de andre.

Det amerikanske unikum viste sig endnu en gang stærkere end konkurrenterne, da hun tirsdag vandt i storslalom i italienske Kronplatz.

Det var hendes 83. World Cup-sejr i karrieren, og dermed slår hun kvindernes rekord, som landsmanden fra USA Lindsey Vonn længe var indehaver af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De to delte rekorden før tirsdagens løb, efter at Shiffrin tangerede den tidligere i januar.

Det var dog de færreste, der betvivlede, at Shiffrin ville sætte sig alene på rekorden inden for en overskuelig fremtid.

I tirsdagens løb var Shiffrin efter to gennemløb 0,45 sekunder hurtigere end Lara Gut-Behrami fra Schweiz, mens italienske Federica Brignone næsten var yderligere et sekund efter på tredjepladsen.

Hos herrerne har den svenske legende Ingemar Stenmark rekorden for flest World Cup-sejre med 86 af slagsen.

Også den rekord kan meget vel stå for skud.

Stenmark dominerede mændenes slalom og storslalom fra 1975, indtil han stoppede i 1989.

I sidste uge fortalte Stenmark, at han forventer at se Shiffrin overgå præstationen inden længe.

- Hun slår formentlig rekorden i år. Jeg tror, at hun har taget 100 sejre inden for den nærmeste fremtid, sagde han til TT.

- Hun er teknisk virkelig dygtig og laver få fejl, hvilket gør, at de andre skiløbere bliver presset. Hun har et psykologisk overtag og behøver ikke at køre på maks. Hun kan vinde, når de andre laver fejl, og det er hendes største fordel, vurderede Stenmark.

Meget skal også gå galt, hvis ikke Shiffrin skal vinde kvindernes samlede World Cup.

Her fører hun med mere end 500 point ned til Gut-Behrami.

Amerikaneren er også nummer et i stillingen i både slalom og storslalom.

/ritzau/

  • SKI-ALPINE-ITA-WORLD-WOMEN-GIANT SLALOM
    Amerikanske Mikaela Shiffrin kan nu kalde sig historiens mest vindende alpine skiløber hos kvinderne. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt