Annonce
Sport

Sikker sejr sender Chelsea nærmere mesterskabet

Diego Costa scorede to gange i Chelsea-sejren. Foto: /ritzau/AP/Alastair Grant

Diego Costa scorede to gange og lagde op til et mål, da Chelsea slog Southampton i Premier League.

Chelsea er tre point nærmere det engelske mesterskab. Tirsdag aften pligtsejrede manager Antonio Contes førerhold med 4-2 over Southampton og bragte sig på 78 point for 33 kampe.

Den nærmeste konkurrent, Tottenham med Christian Eriksen, har 71 point for 32 opgør og kan onsdag minimere afstand, når holdet ude møder Crystal Palace.

Premier League omfatter 38 spillerunder, så med andre ord skal Tottenham vinde for at holde liv i spændingen.

Chelsea-angriberen Diego Costa spillede en blændende kamp og blev vital med to mål og en assist.

Southampton, der ligger nummer ni i tabellen, havde Pierre-Emile Højbjerg på bænken i hele kampen. Uden danskeren gjorde Southampton sit for at drille mesterskabsfavoritten, men det var ikke nok på dagen.

Allerede efter fem minutter kom Chelsea på vinderkurs efter et godt angreb igennem højre side.

Diego Costa blev sendt i dybden, og han tog et par træk, før han lagde bolden videre til Eden Hazard, der tørt sparkede bolden ind i fjerneste side af målet.

Men Chelsea var ikke lige så overbevisende i defensiven. Særligt på dødbolde voldte Southampton flere gange favoritten problemer, og det kostede efter 24 minutter.

Ved et hjørnespark markerede Chelsea sløset, så udeholdet kom først på bolden flere gange, før Oriol Romeu fra klos hold skrabede bolden over stregen til 1-1.

Det så også ud til at blive pausestillingen, men i første halvlegs tillægstid steg forsvarsspilleren Gary Cahill til vejrs og headede Chelsea i spidsen med 2-1.

Otte minutter efter pausen blev det så 3-1. Spanieren Cesc Fabregas sendte et indlæg mod bageste stolpe, hvor Diego Costa øgede føringen med et hovedstød.

Det lignede en afgørelse, men Southampton var flere gange nærgående i jagten på reduceringen til 2-3. Den udeblev imidlertid.

Publikummet på Stamford Bridge kunne juble, da klublegenden John Terry blev sendt på banen med fire minutter tilbage, og igen kort efter da Costa cementerede føringen efter et fremragende gennembrud og dobbelt bandespil.

I de døende sekunder reducerede Ryan Bertrand med hovedet, men der var tale om ren kosmetik.

  • Britain Soccer Premier League
    Diego Costa scorede to gange i Chelsea-sejren. Foto: /ritzau/AP/Alastair Grant
Annonce
Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Annonce
Annonce
Lolland

Har vakt opsigt over hele landet: Nu advarer de mod at lukke det

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

112

Mentalerklæring: Stærkt seksuelt afvigende - svært perverteret

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik