Annonce
Sport

Silkeborg-boss: Nedrykning vil være en sportslig fiasko

Peter Sørensens mandskab skal finde det gode spil frem i de kommende to kampe mod Helsingør. Går det galt, må klubben en tur forbi 1. division. Foto: Scanpix/Anders Kjærbye/arkiv

Silkeborg spillede i sidste uge pokalfinale, men nu skal klubben kæmpe for at blive i Superligaen, når man møder Helsingør i nedrykningsspillet.

I sidste uge løb spillerne fra Silkeborg på banen i Parken.

Her stod holdet over for Brøndby i en direkte kamp om titlen som pokalmester - og tabte 1-3 efter en føring på 1-0.

Torsdag, præcis en uge efter holdet tabte pokalfinalen, står Silkeborg over for en meget anderledes, men langt mere afgørende kamp i Helsingør.

Silkeborg skal over to kampe spille mod FC Helsingør om at undgå nedrykning fra Superligaen.

Kontrasterne er tydelige, erkender Silkeborg-direktør Kent Madsen. Men skulle Silkeborg rykke ned, så er klubben forberedt på det.

- Finansielt er jeg ikke urolig. Vi er stærke forretningsmæssigt. Vi er i stand til at finansiere et ophold i 1. division fuldt ud med en række tilpasninger og eventuelt også noget transfer, siger Kent Madsen.

Han lægger dog ikke skjul på, at nedrykning vil være et stort nederlag for klubben.

- I vores selvforståelse og med de faciliteter vi har, skal vi gerne være i Superligaen. Derfor vil det være en sportslig fiasko, hvis vi rykker ud, lyder det.

Silkeborg skal spille om direkte nedrykning, efter at holdet tabte 3-4 samlet over to kampe til Lyngby.

Hvis Silkeborg slår Helsingør over de to kampe, skal holdet spille mod nummer to fra 1. division om at spille i Superligaen eller 1. division næste sæson.

Men sejrer Helsingør, så skal Silkeborg en tur ned i 1. division i næste sæson. Og her kan der godt blive foretaget ændringer på holdet, påpeger Kent Madsen:

- Vi er lige nu en ganske bred trup. Den er også bredere, end hvad der var planen. Vi kommer helt sikkert til at have en smallere trup.

- Vi kommer til at kigge efter i alle hjørner og kroge, hvor vi kan finde nogle omkostninger at skære fra.

Morten Bruun, der er fodboldekspert på 6'eren og tidligere træner i Silkeborg, mener, at de kommende nedrykningskampe bliver altafgørende for, om Silkeborgs sæson kan betegnes som en fiasko eller succes.

- Jeg vil til hver en tid hellere undgå nedrykning og så ikke komme i pokalfinalen. Det er et meget lille plaster på såret at være i pokalfinalen, hvis man rykker ned.

- På den anden side vil jeg hævde, at hvis bare Silkeborg undgår nedrykning, så er det den bedste sæson for klubben siden 2001, siger han.

Morten Bruun giver Silkeborg en meget smal favoritværdighed mod Helsingør, der rykkede op i Superligaen før denne sæson. Men han mener ikke, at Silkeborg er inde i en god rytme for tiden.

- Havde man spurgt mig for to måneder siden, havde jeg troet, at Silkeborg ville være klar favorit. Men det kan jeg ikke få mig selv til at sige.

- Silkeborg har ikke været dårligere, end holdet er nu, i det seneste to år, siger han.

Det andet opgør mellem Silkeborg og Helsingør spilles på mandag, hvor et af holdene vil tage et trin ned til 1. division.

I den anden kamp om overlevelse spiller Lyngby mod Randers FC. Her får vinderen endnu en sæson i Superligaen, mens taberen skal spille mod nummer tre fra 1. division om en plads i den bedste danske liga.

Kampen mellem Helsingør og Silkeborg fløjtes i gang torsdag klokken 18. Lyngby-Randers går i gang to timer senere.

  • Alka Superliga - Lyngby BK vs. Silkeborg IF
    Peter Sørensens mandskab skal finde det gode spil frem i de kommende to kampe mod Helsingør. Går det galt, må klubben en tur forbi 1. division. Foto: Scanpix/Anders Kjærbye/arkiv
Annonce
Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Annonce
Annonce
Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Rejse

Mikkels "kampvogn" har nu taget ham til Falster: Ét hus skal han opleve på Sydhavsøerne

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt