Annonce
Sport

Silkeborg-træner: Der venter en finale før pokalfinalen

Silkeborg-træner Kent Nielsen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Efter at første kamp endte 1-1 kalder Kent Nielsen returkampen i pokalsemifinalen en finale før finalen.

Det lignede længe en sejr til gæsterne fra AaB, men få minutter før tid udlignede Silkeborg-stopperen Alexander Busch til slutresultatet 1-1 i den første af to pokalsemifinaler.

Silkeborg-træner Kent Nielsen var efter kampen tilfreds med det uafgjorte resultat efter en intens afslutning.

- Det var et pokaldrama. Nu venter der en finale før finalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi lever, og jeg havde jo sagt, at det blev to tætte opgør, hvilket det også var her til aften.

- Nu er det hele åbent, og det er vi faktisk godt tilfredse med, siger Kent Nielsen.

AaB spillede en god kamp og var særligt i første halvleg farlige i angrebet, men fik også lukket ned for Silkeborgs offensiv.

Værterne kom dog bedre med efter pausen, og derfor mener Kent Nielsen, at resultatet var fair.

- Jeg synes, vi startede ok, men efter 15-20 minutter overtog AaB big time, og gjorde det svært for os.

- Jeg synes så, vi var bedre i anden halveg. Man kan ikke sige så meget til, at vi fik udlignet.

- Det var et tæt opgør, der lover godt for det andet opgør, som, jeg også tror, bliver tæt og intenst, siger den 61-årige cheftræner.

Mens Silkeborgs udligning faldt kort før tid, scorede AaB efter 63 minutter, da kantspilleren Allan Sousa efter en returbold sparkede bolden sikkert i kassen.

Han var efter kampen ærgerlig over resultatet, da han mener, at AaB var bedst.

- Vi spillede en super kamp, og jeg synes, vi skulle have vundet kampen.

- Det var en af vores bedste kampe i pokalen. Vi gjorde alt for at vinde.

- Vi tog et stort skridt frem mod returkampen på hjemmebane, hvor vi går all-inn på at komme i finalen, siger kantspilleren.

Den 26-årige brasilianer er i god form for tiden. Han har i sine seneste seks kampe scoret fire mål og lavet én assist.

Selv om han er glad sin gode formkurve, fylder holdets resultater mest for brasilianeren.

- Først og fremmest handler det om, at AaB skal vinde fodboldkampe. Men selvfølgelig bliver jeg glad, når jeg scorer.

- Jeg giver altid alt for at hjælpe mine holdkammerater med at vinde kampe, siger Allan Sousa.

AaB-anfører Rasmus Thelander var efter kampen ligeledes tilfreds med indsatsen på banen. Lige netop derfor var han ærgerlig over, at det ikke blev til en sejr.

- Det var en god præstation, så selvfølgelig er jeg frustreret over, vi ikke fik sejren.

- Hvis jeg skal være hård ved os selv, så var det ikke godt nok, men jeg kan også godt få øje på mange gode ting, når præstationen var til en sejr.

- Vi spillede mod et rigtigt godt hold, som vi var bedre end, siger forsvarsspilleren.

Perspektiverne frem mod den afgørende returkamp på hjemmebane er dog positive ifølge Rasmus Thelander.

- Der er mange positive ting at tage med. Ud fra denne kamp er der stor tro på, at vi kan hive en sejr hjem i returkampen, siger Rasmus Thelander.

Den anden og afgørende pokalsemifinale mellem AaB og Silkeborg spilles på torsdag i næste uge.

/ritzau/

  • DBU Pokalen: Silkeborg IF - AaB
    Silkeborg-træner Kent Nielsen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt