Annonce
Sport

Søskendeordning støtter danske svømmere under EM-pres

Blandt andre Viktor Bromer er udset en mentorrolle for yngre kræfter på det danske svømmelandshold. Foto: /ritzau/Jens Dresling

Erfarne kræfter på svømmelandsholdet skal hjælpe yngre svømmere med at håndtere presset ved EM på hjemmebane.

Når EM i svømning på kortbane onsdag går løs i Royal Arena i København, skal et rekordstort hold på 38 danske svømmere i bassinet foran et hjemmebanepublikum, som håber på danske medaljer.

Netop for at hjælpe de yngre svømmere med at håndtere presset har det danske landshold indført en såkaldt "bror-søster-ordning", fortæller landstræner Dean Boles.

- Som noget nyt har vi gjort det, at alle veteranerne får tilknyttet nogle af de mere uprøvede svømmere, siger han.

Blandt "veteranerne" regner Dean Boles kendte svømmere som Rikke Møller Pedersen, Viktor Bromer og Pernille Blume, mens nogle af de yngre håb er Kathrine Bukh Villesen og Julie Kepp Jensen.

- Planen er, at veteranerne skal tage de andre svømmere under deres vinger, lidt ligesom en bror eller søster. Så kan de tale om både stort og småt i forbindelse med EM, siger Danmarks landstræner.

Mentorrollen er svømmerne blevet tildelt ikke så meget på grund af deres alder, men mere på grund af deres erfaring fra OL og større mesterskaber.

Dermed håber landstræneren på, at også yngre svømmere kan bruge stemningen fra de op til 6500 tilskuere i Royal Arena til noget positivt.

- De skal også på en fælles rundtur ved bassinet. Vi forsøger simpelthen at ryste holdet sammen og skabe noget tryghed, inden det går i gang, forklarer han.

Flere af svømmerne kommer for første gang for alvor i pressens søgelys, fortæller landstræneren.

Derfor har de fået medietræning og er blevet introduceret til "mixed zone", hvor journalister og svømmere mødes efter de enkelte konkurrencer.

Hverken Danmarks landstræner eller sportschef i Dansk Svømmeunion Lars Green Bach er meget for at tale om konkrete medaljemål ved EM.

Først og fremmest håber de på, at EM kan blive en god oplevelse for det store og unge hold.

- Vi har en del svømmere, som har vist, at de kan præstere på juniorniveau, men det her er bare et helt andet game, siger Lars Green Bach.

- Derfor vil der være en hel del af svømmerne, der allerede er færdige efter de indledende heats, siger han.

Lars Green Bach understreger, at det langsigtede mål er OL i Tokyo i 2020, som svømmes på langbane.

Derfor ser han også kortbane-EM som en god læringsmulighed.

EM svømmes fra 13. til 17. december i Royal Arena.

  • Pressemøde med EM-truppen til kortbanesvømning
    Blandt andre Viktor Bromer er udset en mentorrolle for yngre kræfter på det danske svømmelandshold. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Annonce
Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov