Annonce
Sport

Spil og Landdistriktspuljer kan redde travbane

Travbanen i Nykøbing - Car-Center Racetrack Foto: Anders Knudsen

Flytning af spillet Dantoto, lån hos HFF, midler fra en landdistriktpulje og sammenhold er nogle af de redskaber, som kan være med til at travbanen i Nykøbing - Car-Center Racetrack - kan overleve.

Onsdag var Guldborgsund Kommunes borgmester John Brædder til møde med kulturminister Marianne Jelved.
- Jeg fik ikke en færdigpakket løsning med hjem. Men ministeren var meget lyttende og noterende, siger borgmesteren.

Problemerne for landets travbaner er opstået, fordi en bred politisk aftale i Folketinget har resulteret i, at der flyttes 30 millioner kroner af tipsmidlerne årligt fra hestevæddeløbssporten til en større anti-doping indsats.

De manglende tipsmidler fik tidligere på året HFF, Hestevæddeløbs-sportens FinansieringsFond, til at beslutte at centralisere travsporten, som dermed ville betyde lukning af travbanerne i Nykøbing og Billund.
Også travbanerne i Skive og på Bornholm ser ud til at lide samme skæbne.

Det har mødt voldsom modstand i hestesportens verden. Beregninger viser, at udover at fjerne selve sporten fra lokalområderne vil det betyde nedlæggelse af cirka 100 arbejdspladser pr. bane.

Guldborgsunds borgmester ser den største udfordring i at holde banerne i provinsen kørende, indtil forhandlingerne om overflytning af hestespillet Dantoto kan blive færdige, så spillet kan blive udskilt fra Danske Spil og overgå til hestesporten. Det skulle gerne ske inden for de næste par år, fortæller John Brædder.

Danske Spil tilbyder spil på Lotto i 4000 forretninger landet over, men udbyder kun spil på heste på Dantoto i 200 af forretningerne.

- Dantoto er ikke blevet udviklet eller opgraderet, siden Danske Spil overtog det i 2003, siger John Brædder.

- Målet er, at Dantoto skal opgraderes og køre selvstændigt og samtidig udbredes til de øvrige nordiske lande. Derved vil der komme en større og mere sikker indkomst til de danske travbaner, forklarer John Brædder.

- I den mellemliggende periode foreslog ministeren, at banerne eventuelt kunne tage lån i HFF, som har en meget stor egenkapital. Ministeren vil også tage kontakt til by- bolig og landdistriktsminister Carsten Hansen for at få undersøgt muligheden for at søge tilskud via nogle af landdistriktspuljerne.

John Brædder vil sørge for, at beskæftigelsesministeren vil blive underrettet om tab af arbejdspladser ved en lukning af flere travbaner landet over.
- Hvis fire baner landet over må lukke, vil det udsulte sporten, så de tilbageværende fem baner heller ikke kan overleve, frygter den lokale borgmester.

Borgmesteren mener, at trods en afvisning fra kulturministen om at røre ved den politiske beslutning om at fjerne penge fra hestevæddeløbs-sporten, nu er blevet synliggjort værktøjer, som sammen med et solidt sammenhold banerne i mellem kan være med til at bevare lokale baner – også Car-Center Racetrack i Nykøbing.

  • Travbanen i Nykøbing - Car-Center Racetrack Foto: Anders Knudsen
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dllefjelde-Musse

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Annonce
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand