Annonce
Sport

Spillerdirektør: - Klubben går over stregen

Håndboldspillerforeningens direktør Torben Vinther er ikke overrasket over sagen fra NFH. Foto: Håndboldspillerforeningen
Det er ikke tilladt at spørge ind til en mulig graviditet, fastlår Torben Vinther.

NYKØBING: - Der er ingen tvivl om, at klubben er gået over stregen i det har tilfælde, siger Håndbold Spiller Foreningens direktør Torben Vinther, i sagen om den tidligere NFH-spiller Louise Egestorp, der ved drøftelser om en kontraktforlængelse med klubben, ifølge eget udsagn, blev spurgt ind til, om hun havde planer om at blive gravid.

- Det går både imod ligebehandlingen og ansættelsesvilkårene, fastslår Torben Vinther.

- Men det er desværre ikke første gang vi hører om noget lignende fra vores kvindelige medlemmer. Heldigvis er det sjældent, at det går så galt, som det har vist sig at være i Louises tilfælde, lyder det fra Torben Vinther, der desværre ikke er overrasket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en problemstilling, vi ved, er til stede ude blandt spillerne. Og da vi fra flere af spillerne hører, at det er svært stå frem, da de er usikre på, hvad det måtte få af konsekvenser, så er der helt sikkert meget, vi aldrig hører om, siger Torben Vinther, der, ligesom Louise Egestorp, peger på, at det er kulturen ude i klubberne, den er helt gal med.

- Alle er naturligvis med på, at det for klubberne er både en sportslig og økonomisk udfordring, når en nøglemedarbejder lige pludselig er ude i mange måneder med en graviditet. Vi kommer bare ikke udenom, at det nu engang er de vilkår, der er i en klub, eller en hvilken som helst anden mindre virksomhed, specielt hvis nøglemedarbejderne udelukkende er kvinder mellem 18 og 40 år, siger Torben Vinther, der også peger på det faktum, at klubbernes praksis i dag er at sætte en gravid spiller ned på dagpenge fire uger før fødselsterminen og indtil de er fuldt funktionsdygtige på banen igen og melder sig klar.

- Også det er et problem, vi skal have gjort op med. Det at blive gravid som elitesportsudøver indebærer i forvejen et stort pres. Både det spilleren lægger på sig selv i forhold til ambitioner og karrieremuligheder, men også det pres man kan føle fra både holdkammerater, klub, træner og andre i og omkring sporten. Alle de faktorer er grundvilkår ved eliteverdenen, som man ikke kan fjerne fuldstændig, men det må aldrig blive et økonomisk spørgsmål, der bliver afgørende for, hvornår man er fysisk og mentalt klar til at træne og spille igen. Ligesom det skal være fuldstændig op til den enkelte, hvornår man ønsker at få børn, og her er løn under barsel et oplagt sted at sætte ind, fastslår Torben Vinther.

En del af løsningen kunne, efter hans opfattelse være, at klubberne blev enige om at bruge en vis procentdel af deres lønsum, til en barselsfond.

- Så kan spillerne trygt vælge, hvilken klub de vil spille i, uden at skulle være i tvivl om, hvordan det vil blive taget imod, hvis de skulle blive gravide i løbet af deres aktive karriere. Det kan kun være i alles interesse, slår Torben Vinther fast.

  • Håndboldspillerforeningens direktør Torben Vinther er ikke overrasket over sagen fra NFH. Foto: Håndboldspillerforeningen
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen