Annonce
Sport

Sportsdirektør sender Sevilla mod stjernerne i Europa

Sevilla har i denne sæson haft meget at juble over både i Spanien og i Champions League. Foto: AP/Laurent Cipriani

Ramón Rodríguez Verdejo har ført Sevilla til tre Europa League-triumfer i træk. Nu lurer CL-gennembruddet.

Han overtog det sportslige ansvar i FC Sevilla, da klubben i 2000 rykkede ud af den bedste spanske liga. 17 år senere har den andalusiske klub vundet UEFA Cuppen to gange og triumferet i Europa League de seneste tre sæsoner.

Derfor er det med rette, når sportsdirektør Ramón Rodríguez Verdejo omtales som den største stjerne i Sevilla. Trods mindre økonomiske muskler end konkurrenterne formår han år efter år at holde truppen konkurrencedygtig.

Kulminationen i hans embede kan vente i denne sæson, hvor Sevilla presser FC Barcelona i kampen om andenpladsen i La Liga.

Samtidig er Sevilla favorit til at nå kvartfinalerne i Champions League for første gang inden den første ottendedelsfinale mod kriseramte Leicester onsdag aften.

- Vi har opnået ting, vi aldrig havde drømt om. Jeg er glad for, at klubben endelig har formået at konsolidere sig blandt de bedste i Spanien og i europæisk fodbold.

- Vi har en enorm ambition om at træde ind blandt de bedste otte hold i Champions League, da det vil være endnu et skridt i klubbens vækst, siger Ramón Rodríguez Verdejo til nyhedsbureauet AFP.

Sevilla har år efter år været kendt for at sælge sine største profiler, men "Monchi", som sportsdirektøren oftest kaldes, formår for små midler at finde erstatninger, der vokser sig store, fremhæver fodboldekspert Mikkel Bischoff.

- Hvert år, når Sevilla mister tre nøglepersoner, tænker man, at "nu går det i stykker". Men "Monchi" er hele tiden i stand til at forny holdet og spotte talenter.

- Han rammer rigtigt stort set hver gang, når han henter kæmpe talenter, der har haft svært ved at slå til andre steder, vurderer Bischoff, der er ekspert hos Discovery Networks.

Han fremhæver den franske lejesvend fra Manchester City, Samir Nasri, der har haft stor succes i denne sæson.

Meget tydede på, at Sevilla i sommer gik en svær tid i møde. Holdet mistede vanen tro profiler, og samtidig skiftede succestræneren igennem tre år, Unai Emery, til Paris Saint-Germain.

"Monchi" lod også til at tvivle på projektet. Han bad om at slippe ud af sin kontrakt, men blev overtalt til at blive.

Han ansatte argentineren Jorge Sampaoli, der er blevet så stor en succes, at han nævnes som kommende Barcelona-træner.

- Emery tog Sevilla rigtig langt, og når man mistede sin topscorer og bedste midtbanespiller, troede man ikke, at det var muligt for Sampaoli at tage klubben et skridt videre.

- Men holdet er blevet endnu bedre og spiller mere attraktiv og seværdig fodbold nu, siger Mikkel Bischoff.

Derfor ser han også Sevilla som klar favorit til at vinde sammenlagt i Champions League over Leicester, der slås for at undgå nedrykning fra Premier League.

- Sevilla kunne vel ikke få en bedre lodtrækning, og går de videre, vil jeg ikke afskrive dem mod nogen, siger fodboldeksperten.

  • France Soccer Champions League
    Sevilla har i denne sæson haft meget at juble over både i Spanien og i Champions League. Foto: AP/Laurent Cipriani
Annonce
Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Annonce
Annonce
Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

112

Mentalerklæring: Stærkt seksuelt afvigende - svært perverteret

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik