Annonce
Sport

Sprudlende Brøndby holder fast i håbet

Brøndby fastholdte håbet om endnu en sæson i den bedste danske fodboldrække, da de efter en robust indsats hjemme slog FC Nordsjælland med 4-0.

Simon Makienok, Dennis Rommedahl og Lebogang Phiri kom på tavlen for værterne.

Da Sønderjyske samtidig slog AC Horsens med 4-2 i Haderslev, kravlede Brøndby dermed over nedrykningsstregen inden den afgørende bunddyst i Horsens.

To point skiller nu Brøndby, der har 36, og Horsens, som har 34. Dermed kan Brøndby nøjes med uafgjort for at redde sig.

Horsens skal vinde for at redde sig, og vinder de, så ryger Brøndby ned i 1. division sammen med Silkeborg.

Brøndbys sejr var fuldt fortjent, for i modsætning til tidligere i sæsonen var der anderledes mere kynisme og mandsmod over det nedrykningstruede mandskab fra den københavnske vestegn.

Foran et pakket Brøndby Stadion kom Auri Skarbalius' tropper blæsende ud af omklædningsrummet med et højt pres, som gæsterne simpelthen ikke kunne modstå.

De blå-gule blev nærmest båret frem af det feststemte hjemmepublikum. Brøndby gav gratis adgang til alle i gult, og den mulighed blev udnyttet af hovedparten af de 21.186 tilskuere.

1-0 blev det til, da Quincy Antipas let satte Jores Okore af, og spillede bolden ind til en fri Simon Makienok, der uden besvær sendte bolden i nettet for 14. gang i sæsonen.

Kort før pausen gjorde Dennis Rommedahl det til 2-0. Igen var det Quincy Antipas, der stod for oplægget. Hurtigløberen fra Zimbabwe var her, der og alle vegne, og gav FC Nordsjælland masser at tænke over i pausen.

Gæsterne måtte spille anden halvleg med 10 mand, da kaptajnen Nicolai Stokholm modtog sit andet gule kort efter en sen tackling på netop Antipas, og rasende forlod banen.

Brøndby fortsatte de gode takter efter pausen. Unge Lebogang Phiri scorede sit første mål for klubben, da han fra distancen sparkede bolden i nettet forbi Jesper Hansen, som ikke så alt for godt ud i FCN-buret.

Samtidig kunne Brøndby skele mod Haderslev, hvor Sønderjyske var foran mod Horsens. Det resultat betød nemlig, at Brøndby ville kravle over stregen, og derfor kun ville have brug for ét point i Horsens på mandag.

Hele 32 ud af de foregående 34 hold, der har været placeret under nedrykningsstregen efter 31. runde i en sæson med den nuværende turneringsstruktur, endte med at rykke ud af ligaen.

Den statistik gjorde Simon Makienok sit bedste for at ændre, da han 15 minutter før tid pandede 4-0-målet i nettet. Der blev ikke scoret yderligere, og dermed er der lagt op til en ægte gyser på mandag i Horsens.

/ritzau/

Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud