Annonce
Sport

Tennislandsholdet nærmer sig toppen hurtigere end ventet

Frederik Løchte Nielsen har som kaptajn for Davis Cup-holdet fået bedre kort på hånden, da Holger Rune på rekordtid er blevet en af verdens bedste spillere. (Arkivfoto). Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Danmarks Davis Cup-hold er blot en sejr fra at dyste mod verdens bedste, hvis Brasilien besejres i weekenden.

Da Frederik Løchte Nielsen i slutningen af 2019 tiltrådte som kaptajn for Danmarks Davis Cup-hold, var det med ambitionen om at føre tennislandsholdet op blandt de bedste nationer i verden.

Det lød ambitiøst, men når Danmark fredag tager hul på hjemmekampen mod Brasilien i Hillerød, er Løchtes mandskab kun en samlet sejr over Brasilien fra en playoffkamp om at deltage i Davis Cup Finals i 2024.

- Det er gået hurtigere, end vi regnede med. Det skal lige flaske sig lidt med lodtrækninger, og det at Holger (Rune, red.) er blevet ekstremt god, ekstremt hurtigt, det har selvfølgelig fremskyndet processen en smule.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men det er fedt, og vi brokker os ikke over at være længere fremme i processen end forventet, siger Frederik Løchte Nielsen.

Weekendens kamp i Hillerød spilles på hardcourt, hvilket kan blive en fordel mod Brasilien, hvis spillere vanligvis befinder sig bedst på grus.

- Jeg synes, at det er et godt match up at have dem på hjemmebane. De er meget grussøgende spillere, som selvfølgelig er rimeligt gode på alle underlag, fordi der ikke er så stor forskel længere, forklarer Løchte.

- Havde vi mødt dem for 30 år siden eller bare for 10 år siden i en lavere division, kunne vi have valgt et lynhurtigt underlag, men det må man ikke længere. Men vi håber, at det alligevel kan blive en tilpas stor fordel for os, så kampen kan udligne sig mere til vores fordel.

På papiret er Holger Rune som nummer fire i verden klar favorit til at vinde sine to singler mod Thiago Monteiro fredag og Thiago Seyboth Wild lørdag, da de to brasilianere rangerer som henholdsvis verdens nummer 116 og 76.

Omvendt er de to brasilianere favoritter til at slå den danske andensingle, August Holmgren, der ligger nummer 412 på verdensranglisten.

- Vi har stor tiltro til, at Holger kan vinde, samt at vores andensingle kan drille deres spillere.

- Når de møder nummer fire i verden, er det dem, der skal lave noget ekstraordinært for at komme igennem Holger, og så skal vi selv komme til tre sejre på en måde, lyder det fra Løchte.

Ud over de fire singler indledes lørdagens program med en double, hvor Brasilien blandt andet stiller med nummer 44 i verden, Rafael Matos.

Danmark stiller som udgangspunkt med Johannes Ingildsen og Christian Sigsgaard, men holdkaptajn Frederik Løchte kan dog skifte ud op til kampen.

Det gjorde han med stor succes i den seneste kamp mod Indien, hvor Holger Rune vandt overbevisende sammen med Ingildsen.

Rune åbner Davis Cup-kampen fredag klokken 16.

/ritzau/

  • Davis Cup tennis: Danmark - Indien Davis
    Frederik Løchte Nielsen har som kaptajn for Davis Cup-holdet fået bedre kort på hånden, da Holger Rune på rekordtid er blevet en af verdens bedste spillere. (Arkivfoto). Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud