Annonce
Sport

Thomas hylder Froome efter overraskende Tour-sejr

Geraint Thomas tabte kun 14 sekunder til Tom Dumoulin på lørdagens enkeltstart og kan derfor hyldes som Tour de France-vinder i Paris søndag aften. Foto: Christophe Ena/Ritzau Scanpix

Geraint Thomas er kørt ud af Chris Froomes skygge og fik til sidst støtte af den firedobbelte Tour-vinder.

Han kom til Frankrig som sideordnet kaptajn på Sky-holdet, men de færreste tvivlede på, at Geraint Thomas reelt fortsat var andenviolin på det britiske storhold i Tour de France.

Derfor er det også en bemærkelsesværdig historie, at det er Thomas og ikke Chris Froome, der lørdag aften troner på podiet til Tourens traditionelle vinderpressemøde i en gymnastiksal i den franske del af Baskerlandet.

Efter lørdagens enkeltstart står det klart, at den 32-årige waliser vinder løbet, når han har overstået de 116 paradekilometer til Paris, der venter Tour-feltet søndag.

- Det er utroligt at sidde her med den gule trøje. Vanvittigt. Stor tak til Chris Froome, der har støttet mig og var glad for at se mig vinde. Vi er gode venner, og jeg sætter stor pris på det.

- Det er måske den bedste etapeløbsrytter nogensinde, der kørte for mig. Det er surrealistisk, siger Geraint Thomas.

Sejren kommer efter et Tour de France, hvor Sky-holdet måtte finde sig i tilråb og andre ubehageligheder fra det franske publikum.

Samtidig har der været kritik af, at Sky opererer med et budget, der er så meget større end andre holds, at det truer spændingen i cykelsporten.

Men Thomas ser naturligvis ikke Sky-holdets styrke som et problem.

- Jeg er ret glad for det, siger han med et grin.

- Det har været et fedt løb. Vi er selvfølgelig stærke. Alle ryttere på holdet er stærke på hver deres måde. Der vil altid være "haters", men vi arbejder hårdt.

- Vores styrke er ikke bare benene, men også hovederne, og hvordan vi kører sammen, siger Geraint Thomas.

Sejren blev endegyldigt sikret på lørdagens enkeltstart, hvor han sluttede blot 14 sekunder efter den nærmeste rival, Tom Dumoulin.

Her handlede det ikke blot om at køre hurtigt, men også om at undgå styrt, som han tidligere i karrieren har været plaget af.

- Enkeltstarten så ikke så teknisk ud, da jeg stod ved starten. Men mod slutningen føltes hvert sving, som om det var 180 grader.

- Det var en hvirvelvind af følelser, da jeg krydsede stregen. Jeg tror ikke, det er sivet helt ind endnu. Det kommer nok til at tage noget tid.

Når han ser tilbage på de sidste tre uger, er der især én oplevelse, der har brændt sig fast.

- Alpe d'Huez. At vinde der i den gule trøje er helt vanvittigt, siger Geraint Thomas.

Han skyller Tour-sejren ned med et par øl og en burger lørdag, men venter til Paris med at kaste sig ud i den helt store fest.

  • France Cycling Tour de France
    Geraint Thomas tabte kun 14 sekunder til Tom Dumoulin på lørdagens enkeltstart og kan derfor hyldes som Tour de France-vinder i Paris søndag aften. Foto: Christophe Ena/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Annonce
Annonce
112

Mand gik amok og slog politibetjent

Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

112

Korsør-sagen: 15-årig pige fundet med strips om hænderne

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde