Annonce
Sport

Uden for rampelyset har Danmark en halvt slebet diamant

Line Haugsted har været hjørnestenen i det danske forsvar, som har været EM's måske bedste. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Line Haugsted styrer det danske EM-forsvar, men hendes potentiale er nærmest uendeligt, mener trænerne.

Hun er ikke typen, der slår ud med armene. Andet end når hun snupper bolden fra en modstander. Hun har eksplosivitet og atletiske evner som en fransk bagspiller, og hun skyder hårdt som en russisk back.

I kvindernes bedste håndboldrække i Danmark er hun aktuelt nummer otte på topscorerlisten med 64 fuldtræffere i 13 kampe for sin klub Viborg HK.

Med en rolle udelukkende som forsvarsspiller er Line Haugsted en af dem, som får mindst opmærksomhed på det danske kvindelandshold i håndbold.

Hendes verbalt beskedne fremtoning er heller ikke ligefrem opmærksomhedstiltrækkende. Hun er gennemført jysk og beskeden. Og enhver træners drøm til kollektivet.

Men i virkeligheden rummer hun et potentiale som få andre. Mens hun ikke selv vil tale sig op, så gør landstræner Jesper Jensen det gerne.

Hun har fra start været hjørnestenen i hans forsvarsmur, og gennem den igangværende EM-slutrunde har hun lagt yderligere et lag på sit spil i forhold til den verbale selvtillid.

- Hendes betydning for os er enorm. Mod Rusland i pausen stod hun og sagde "bare lad hende der gå, hende har jeg tjek på". Hun begynder at dirigere med de andre, fortæller Jesper Jensen.

- Det har hun altid haft det håndboldfaglige niveau til at gøre, men nu er hun også ved at få den menneskelige kapacitet til at gøre det. Man glemmer nogle gange, at hun kun er 26 år og har måske ti gode år endnu.

- Hun er ved at udvikle sig til at blive verdens bedste forsvarsspiller. Hvis hun får den lederegenskab, som hun viste mod Rusland, så er "the sky the limit" for hende.

Men hvad er det så, der gør hende til så dygtig en forsvarsspiller? Hun er ikke en svinsk spiller, der bare smækker til modstanderne. Til gengæld kan hun det meste andet.

- Gennem sin forudseenhed har hun nogle ekstremt dygtige hænder og arme til at fange bolde. Hjemme i den danske liga ved alle, at man ikke skal drible foran Haugsted, for så har man ikke bolden særlig længe, siger Jesper Jensen.

På landsholdet får den 26-årige Viborg-spiller god sparring af assistentlandstræner Lars Jørgensen. Som aktiv var han kendt som en af verdens bedste forsvarsspillere. En ægte specialist på området.

Han mener, at Haugsted allerede nu er blandt verdens bedste forsvarsspillere. Det er hun blandt andet, fordi hun har en fysik, der rækker langt ud over, hvad håndboldspillere normalt har.

- I de test, vi laver hen over året, i forhold til springstyrke og den slags, der udklasserer hun alt og alle. Ikke bare hos os, men også i forhold til andre idrætsgrene, fortæller Lars Jørgensen.

- Hun har en sindssyg dynamik. Det er også derfor, hun altid har vildt mange parader. Fra stående kan hun springe voldsomt højt, plus hun har en god højde og gode arme.

Lars Jørgensen kalder hende en komplet forsvarsspiller. Skal man pege på et forbedringsområde, så ved Haugsted godt selv, hvor der kan sættes ind.

- Jeg prøver få mere vildskab ind på banen. Det er noget, jeg har arbejdet på, for jeg er meget stille, rolig og venlig. Og nogen gange ikke så hård ved de andre. Det kommer dog mere og mere, siger hun.

- Der er stadig langt til, at jeg bliver et helt dumt svin. Det bliver jeg nok aldrig.

Det skal hun heller ikke, mener hendes trænere. Det er ikke hendes stil, og det vil ikke forbedre hende.

Selv vil Line Haugsted også gerne spille med i angrebet, som hun gør det med stor succes i Viborg. Var det ikke for hendes skadeshistorik, kunne det også være aktuelt.

- Hun har en fysik, som er en topatlet værdig. Vores fysiske træner kalder hende en "ekstraordinær travhest". Hun har virkelig nogle fysiske forudsætninger, som er ekstreme. Hun er så eksplosiv, siger Jesper Jensen.

De forudsætninger brugte han gerne i begge ender af banen, men hendes værdi i forsvaret er så stor, at han ikke tør gamble.

- Vi vurderer, at der er voldsomt langt fra hende og ned til den næste forsvarsspiller af hendes kaliber, forklarer landstræneren.

Den vurdering respekterer Haugsted. Hun nyder rollen på landsholdet, hvor hun også spiller en stor rolle i kontraspillet. Men hun lægger ikke skjul på, at hun på sigt også gerne vil vise sig frem i det danske angreb.

- Drømmen er stadig at blive den bedste begge veje. Det forsøger jeg at arbejde med hjemme i klubben i hvert fald, lyder det fra Haugsted.

Og den skal hun blive ved med at forfølge, mener Lars Jørgensen.

- Hvis vi også kan bruge hende i angrebet på et tidspunkt, vil det være fantastisk, for hun har et fantastisk skud, som ellers går til spilde, siger han.

- Og med den springstyrke, hun har, kan hun godt tillade sig at skyde fra ti meter, for hun kommer så højt op over forsvarsspillerne, at hun stadig har hele målet at skyde i.

Inden hun fokuserer for meget på sit offensive spil, har hun en vigtig opgave fredag aften.

Hun skal bolte det forsvar sammen, som skal forsøge at stoppe suveræne Norge i semifinalen ved EM. Her bliver der brug for alle hendes defensive kvaliteter.

  • EHF EURO 2020, Main Round - Group I, Denmark - Spain, EHF EURO 2020
    Line Haugsted har været hjørnestenen i det danske forsvar, som har været EM's måske bedste. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til