Annonce
Sport

Uforberedt Fuglsang starter festen hos svigerfamilien

Jakob Fuglsang tog søndag karrierens største sejr. Foto: Eric Lalmand/Ritzau Scanpix

Alt spillede for Jakob Fuglsang til mindste detalje i løbet, men nu får han travlt med at arrangere en fest.

Det vil være forkert at kalde det et "surpriseparty", for Jakob Fuglsang var favorit til sejren i Liège-Bastogne-Liège.

Alligevel står den 34-årige rytter fra Silkeborg på bar bund, nu hvor det faktisk lykkedes at sikre sig et eget kapitel i cykelsportens historiebøger som vinder af den ældste klassiker fra 1892.

- Det er faktisk et godt spørgsmål. Jeg er ikke vant til det her. Vi får se, hvad vi kan finde på, siger Fuglsang, efter at roen har lagt sig, og han forlader målområdet sammen med konen Loulou.

I første omgang sætter de kursen mod svigerfamilien, og flere af Astana-rytterne skal overnatte der i Luxembourg, inden de skal videre til Romandiet Rundt.

Danskeren nåede at få omkring et kvarter alene på cyklen, hvor han kunne forberede sig på det, der var i vente, når han nåede målstregen.

- Det er en fed følelse. Men det var først, da jeg var kommet sikkert ned, og da de sagde, at jeg havde 25 sekunder. Så vidste jeg, at den var hjemme. Så skulle jeg bare holde den gående til mål.

- Det er en super fed følelse at kunne krydse målstregen på den måde, og så blive taget imod af holdet, soigneurs og ikke mindst min hustru.

Astana-rytteren stod før løbet ved, at han var favorit. Han og Julian Alaphilippe, som aldrig kom til at spille en rolle i løbet, var ifølge Fuglsang simpelthen stærkere end de andre.

- Men det er altid svært, før løbet starter. Der er så lidt, der skal gå galt, så er du ude af spillet, eller du rammer måske ikke lige dagen.

- Man kunne ikke rigtig vide det, før vi ramte bunden af Roche-aux-Faucons, og vi kørte tre mand afsted. Der vidste jeg, at det var muligt, siger han.

Det var en dag, hvor alt forløb efter planen.

- Følelsen, jeg havde derude, hele dagen var, at jeg havde gode ben. Jeg sad ikke og frøs. Jeg følte mig godt tilpas. Jeg kom af med alt det overskydende tøj på de rette tidspunkter. Alt spillede for mig. Det hele lykkedes perfekt.

I en belgisk avisoptakt til løbet siger Andy Schleck, som Fuglsang har haft et tæt venskabeligt forhold til, at hans egen sejr i Liège i 2009 ændrede hans liv.

Fuglsang har med sejren skrevet sig ind i cykelsportens historiebøger.

- Det er ikke noget, jeg har tænkt over endnu. Men det er rigtigt, at folk siger, at man skriver sig ind i historiebøgerne. Det er ikke derfor, at jeg kører på cykel. Men jeg tager det gerne med, siger han med et grin.

Rolf Sørensen var indtil søndag den eneste dansker, som havde vundet Liège-Bastogne-Liège. Nu er de to. Fuglsang har også på de historiske verdensranglister ædt sig ind på Sørensen den seneste tid.

Men han når nu næppe den mest vindende danske rytter gennem tiderne.

- Jeg har ikke så godt styr på cykelresultater som Lars Bak, griner Fuglsang.

- Jeg tror, at Rolf nok har flere på den konto.

  • CYCLING-LIEGE-BASTOGNE
    Jakob Fuglsang tog søndag karrierens største sejr. Foto: Eric Lalmand/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig