Annonce
Sport

Væske var nøglen for Strade Bianche-vinder i trykkende hede

Wout van Aert vandt Strade Bianche for første gang i karrieren, da han satte konkurrenterne op ad en grusstigning og kørte alene i mål. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Cykelløbet Strade Bianche blev vundet af belgiske Wout van Aert, som havde sigtet efter succes i løbet.

Der var 37 grader i det nordlige Italien gennem det meste af dagen, da World Touren i cykling lørdag blev genstartet efter coronapausen med grusløbet Strade Bianche.

Sejren gik til Jumbo-Visma-belgieren Wout van Aert, som havde overskud til at køre fra Jakob Fuglsang (Astana) og de øvrige favoritter op ad en bakke mod slutningen.

Han peger på væske som nøglen.

- Dagen i dag var lang og fyldt med lidelser. Ingen havde det godt, og varmen var opslidende. Jeg fokuserede på at drikke og køle mig selv ned, og så var der noget tilbage til sidst, siger han i vinderinterviewet.

Van Aert så velkørende ud gennem det meste af løbet, hvor rytterne skulle mase sig 184 kilometer gennem den ene støvsky efter den anden.

Da van Aert satte angrebet ind, kunne ingen følge med. Heller ikke Davide Formolo (UAE) og Maximilian Schachmann (Bora), som kørte i mål et halvt minuts tid efter belgieren.

- Angreb er altid det bedste forsvar. I de tidligere versioner af løbet har jeg set, at det giver en fordel, siger van Aert.

Sejren i den nye grusklassiker, som kom på løbsprogrammet i 2007, stryger helt op i toppen blandt Wout van Aerts største sejre i landevejskarrieren.

Den tidligere crossverdensmester vandt også en etape i Tour de France sidste år, før han udgik efter et alvorligt styrt på en enkeltstart.

- En sejr i Tour de France var stort, men Strade Bianche er et af de fedeste løb i kalenderen. Jeg forelskede mig i løbet for to år siden, og det var et af mine mål at vinde det, siger belgieren.

Coronakrisen har skubbet en lang række cykelløb til anden halvdel af 2020. Strade Bianche køres under normale omstændigheder i marts, og det samme gælder Milano-Sanremo.

Cykelmonumentet er flyttet til næste lørdag og bliver dermed første monument i kalenderen i 2020.

Ugen efter køres Lombardiet Rundt, før Liège-Bastogne-Liège, Flandern Rundt og Paris-Roubaix venter senere på året.

  • CYCLING-ITA-STRADE-BIANCHE
    Wout van Aert vandt Strade Bianche for første gang i karrieren, da han satte konkurrenterne op ad en grusstigning og kørte alene i mål. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Lokal nyt

Et skoleeksempel på social darwinisme

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen