Annonce
Sport

Verhagen overrasker og erkender sig skyldig i svindel

Politifoto af Bernio Verhagen, der har udgivet sig for at være professionel fodboldspiller. Foto: Politifoto/Ritzau Scanpix

Verhagen kendes skyldig i svindel mod Viborg FF. Fængselsstraf forlænges ikke, men han skal betale erstatning.

Fodboldspiller eller fupmager?

Det spørgsmål troede de fleste, at Retten i Viborg skulle tage stilling til tirsdag i sagen om den omtalte hollænder Bernio Verhagen.

Men Verhagen gav selv svaret, da han overraskende erkendte sig skyldig i både bedrageri og dokumentfalsk fra morgenstunden samt forsøg på samme.

Der var tale om en tillægssag til den voldssag, som 24. juni gav Verhagen et år og tre måneders fængsel samt en udvisning af Danmark.

Da anklagemyndigheden ikke mente, at dommen var blevet anderledes, såfremt den havde været behandlet sammen med voldssagen, får Verhagen ikke yderligere fængselsstraf.

Han skal dog betale en erstatning til Viborg på godt 15.000 kroner samt sagens omkostninger.

Han modtog straffen, som derfor ikke vil blive anket.

Hidtil har Verhagen nægtet alt, men nu indrømmer han altså, at han svindlede, da han udgav sig for at være professionel fodboldspiller og landede en kontrakt med fodboldklubben Viborg FF.

Anklager Katrine Melgaard læste anklageskriftet op, og straks efter kunne Verhagens forsvarer, Lars Thousig, meddele, at Verhagen erkendte sig skyldig.

Det drejede sig både om forsøg på bedrageri og dokumentfalsk mod Lyngby Boldklub samt at være lykkedes med bedrageri og dokumentfalsk mod Viborg FF.

Med lavmælt stemmeføring besvarede han primært anklagerens spørgsmål efterfølgende med enten "ja", "nej" eller ingen kommentar.

Dog fortalte han, at han havde fået idéen til at snyde sig til en kontrakt i Viborg sammen med en anden, som han ikke ville oplyse navnet på.

Ligeledes erkendte han, at de mails, der var sendt til de respektive klubber fra agentvirksomheden Stellar Group og andre interessenter, kom fra ham selv.

Viborg havde 5. november 2019 skrevet kontrakt med Verhagen, men allerede efter første træning blev han hevet ud af truppen, da niveauet var langt under, hvad en professionel fodboldspiller burde kunne præstere.

Selv siger Verhagen, at han ikke ved, om Viborg var utilfredse med hans niveau, og han mener, at kontrakten blev opsagt gensidigt.

24. november sagde Viborg, at man var blevet svindlet, og to dage senere ophævede man kontrakten med Verhagen og overdrog sagen til politiet.

Hollænderen blev allerede tilbage i juni idømt et år og tre måneders fængsel for vold mod sin chilenske ekskæreste.

  • Bernio Verhagen.
    Politifoto af Bernio Verhagen, der har udgivet sig for at være professionel fodboldspiller. Foto: Politifoto/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Annonce
Annonce
112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang