Annonce
Sport

- Vi skal have flere FCK-kampe

Det er de her jubelscener, som efter pokalsejren over FC København, Nykøbing FC's direktør Axel Castenschiold gerne vil have flere af. Derfor sættes der flere aktier til salg. Foto: Ingrid Riis

Nykøbing FC begynder ny aktieemission i dag

NYKØBING Det er dyrt at drive en fodboldklub på næsthøjeste niveau i Danmark, og derfor indleder Nykøbing FC endnu en aktieemmision, der begynder i dag, for at generere flere midler til ikke "blot" at spille i den næstbedste række 1. division, men gerne også på sigt at rykke op i Superligaen.

Det er bagrunden for, at klubben ifølge direktør Axel Castenschiold forsøger at skaffe nye aktionærer, men også for at få de eksisterende til at spæde mere til.

- Vi føler, at vi står et godt sted lige nu, og det er det rigtige tidspunkt at starte en ny emission, lyder det fra direktøren, der kan se tilbage på især én fantastisk oplevelse i det forgangne efterår, der gerne skulle booste salget.

Håber på store resultater

- Kampen mod FC København var helt unik. Der viste både klubben og hele landsdelen, hvad det er vi står for, og det viste også, at når vi står sammen med 5.000 mennesker på stadion, så kan vi levere store resultater.

Og der skal ikke være nogen tvivl ifølge Axel Castenschiold.

- Vi skal have flere FCK-kampe, hvor vi kan gøre op med Udkantsdanmark og vise, hvad vi kan, kommer det med stor optimisme fra direktøren, der håber på, at klubben kan nå de 1.000 aktionærer ved denne emission.

- Lige nu har vi omkring 800, så vi skulle meget gerne ramme 1.000, oplyser Axel Castenschiold.

Den kapital, som gerne skulle komme i kassen, skal bruges til at udvikle spillertruppen, især med sigte på at skrive kontrakter med klubbens egne unge talenter og også spillere udefra, som kan udvikles og af den vej gøres klar til førsteholdet.

- En af vores egne drenge lavede to mål mod FCK, så vi kan altså godt udvikle topspillere, men det kræver nogle ressourcer, siger Axel Castenschiold og henleder selvfølgelig opmærksomheden hen på Sebastian Koch, som desværre på lørdag spiller sin sidste kamp for NFC i denne omgang, på hjemmebane mod Vendsyssel, inden han til nytår starter op i Lyngby, der allerede i sommer skrev kontrakt med den hurtige kantspiller gældende fra 1. januar 2022.

I sidste uge skrev Nykøbing FC en to og et halvt-årig kontrakt med bare 16-årige Ole Jakobsen, der er et stort aktiv på klubbens U/17-hold, og det er ifølge Axel Castenschiold, den vej, man meget gerne vil gå.

- Vores to bedste ungdomshold (U/19- og U/17-Divisionen, red.) slog i weekenden HB Køge, der har et langt større setup, end vi har, men det viser bare, at vi gør noget rigtigt, understreger Axel Castenschiold.

Aktieemissionen starter som nævnt i dag og ventes at køre hele december. Axel Castenschiold vil ikke sætte noget tal på, hvor meget man forventer eller håber på at få i kassen.

Alle klubbens aktionærer er indbudt til julearrangement med glögg og æbleskiver næste onsdag i Loungen på stadion, hvor der også vil være forskellige indslag med spillere og cheftræner Claus Jensen.

  • Det er de her jubelscener, som efter pokalsejren over FC København, Nykøbing FC's direktør Axel Castenschiold gerne vil have flere af. Derfor sættes der flere aktier til salg. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t