Annonce
Sport

Viborg-back måber over drømmemål: Helt fantastisk

Viborgs Serginho var godt klar over, at han havde scoret et elegant og enestående mål i kampen mod FCM i fredagens kamp i Superligaen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Viborg-kantspilleren Serginho scorede et regulært drømmemål i 2-2-kampen mod arvefjenden fra FC Midtjylland.

Efter en målløs første halvleg eksploderede det efter pausen, da Viborg FF og FC Midtjylland spillede 2-2 i Superligaens lokalopgør fredag aften.

Særligt Viborg-kantspilleren Serginhos 1-1-udligning fik tilskuerne op af stolene, og venstrebacken Oliver Bundgaard er glad for det flotte mål.

- Jeg har ikke set den type mål mange gange før, men det overrasker mig ikke, at det var Serginho, der lavede det. Han er en rigtig lækker spiller, som kan sådan nogle ting, og det er bare vanvittigt fedt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er fedt at have en spiller, der kan skabe sådan noget på egen hånd ud af ingenting. Det er svært at forudsige, hvad han gør.

- Det var et helt fantastisk mål, og han har et kæmpestort potentiale, siger Oliver Bundgaard.

Serginho var efter fem kampe i træk i startopstillingen henvist til bænken mod FCM, men kantspilleren fra Kap Verde blev skiftet ind i pausen og var i dén grad med til at sætte kolorit på kampen.

Det var blot ti minutter efter indhoppet, at Serginho modtog bolden på kanten af feltet, tørrede hele FCM-forsvaret med fikse træk og prikkede bolden ind bag en sagesløs Jonas Lössl i målet.

Viborg-træner Jacob Friis glæder sig over, at kantspilleren leverede så flot et indhop krydret med målet.

- Det var et rigtigt flot mål, og jeg var oppe at stå. Han var skuffet over ikke at starte inde, men han gjorde et flot indhop og bidrog godt, da han kom ind.

- Nogle gange skal man have noget foræret af individuelle kvaliteter, og den, som han hev op af lommen, var helt fantastisk.

- Det var et af de der wow-øjeblikke for alle, der så det. Jeg glæder mig til at se det igen, siger Viborg-træneren.

Det var generelt et underholdende opgør med højt tempo mellem to offensive mandskaber, og ifølge Oliver Bundgaard var det en af de sjove kampe at spille.

- Det gik fuldstændig amok i anden halvleg, og det var en vanvittigt fed kamp at spille. Et rigtigt lokalopgør med en masse fede dueller og fire mål i alt. Det var en fed kamp.

- Vores præstationer bliver bedre og bedre, og vi ligner os selv mere. Vi skal hele tiden kigge frem og udvikle os som hold, for så kommer resultaterne af sig selv, siger venstrebacken.

Viborg ligger nummer syv i Superligaen med ni point, inden runden er færdigspillet.

/ritzau/

  • Superliga: Viborg FF - FC Midtjylland
    Viborgs Serginho var godt klar over, at han havde scoret et elegant og enestående mål i kampen mod FCM i fredagens kamp i Superligaen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand