Annonce
Sport

Viktor Axelsen er videre efter tæt duel i Denmark Open

Viktor Axelsen er nummer tre på verdensranglisten. Foto: Johannes Eisele/Ritzau Scanpix

Viktor Axelsen er videre i Denmark Open efter en sejr i første runde over japanske Sakai i to sæt.

Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen spillede sig onsdag videre til anden runde ved Denmark Open i Odense.

Han slog i to sæt japanske Kazumasa Sakai, der er nummer 32 på verdensranglisten, med cifrene 21-12, 21-19.

Det var en lettet Axelsen, der gik mod omklædningen efter kampen. Sakai fik ham presset godt, og danskeren måtte skrue lidt op for niveauet til sidst.

- Jeg er glad for, at jeg hev den hjem i to sæt i stedet for tre.

- Jeg steppede op til sidst i andet sæt og fik lidt hjælp af ham selvfølgelig. Jeg kom til at bakke lidt for meget, og det gjorde, at han pludselig fik troen på det, siger Axelsen.

Danskeren var fuld af lovord til det fremmødte publikum, der gav ham god støtte.

- Det er fantastisk. Jeg er taknemmelig for alle dem, der kommer år efter år. Det er jeg meget glad og beæret over, siger Viktor Axelsen.

Sakai har tidligere givet danskeren store problemer. Japaneren har vundet to ud af deres fire indbyrdes opgør. Onsdagens opgør bød på endnu en tæt duel.

Axelsen, der ligger nummer tre på verdensranglisten, leverede god underholdning til de danske fans helt fra begyndelsen og kom hurtigt foran 7-2. Efterfølgende sneg fejlene sig ind i Axelsens spil, og Sakai begyndte at hale ind.

Danskeren skruede op for niveauet og med flere flotte point vandt han første sæt 21-12.

Sakai kom ud med fornyet energi til andet sæt og spillede sig med seks point i streg til stillingen 10-3. Især japanerens spil tæt ved nettet var imponerende og gav Axelsen store problemer.

Axelsen prøvede at finde tilbage til sit spil. Langsomt spillede han sig op og nede 13-18 hentede han en stime af point til føringen 20-18. I sidste ende vandt han andet sæt 21-19.

Axelsen jagter revanche ved Denmark Open, hvor han sidste år røg ud i kvartfinalen.

Danske Anders Antonsen spillede sig også videre til anden runde. Med cifrene 21-18, 21-18 sendte han hollænderen Mark Caljouw ud af Denmark Open efter en tæt duel.

Dermed brager Antonsen og Axelsen sammen i anden runde, der spilles torsdag.

I aftenens sidste opgør mødte Rasmus Gemke japanske Kenta Nishimoto. Nishimoto - nummer ti i verden - var på forhånd favorit mod Gemke, der er placeret som nummer 20 på verdensranglisten.

Det blev tættere end forventet, og danskeren leverede en imponerende præstation, men Nishimoto vandt opgøret med cifrene 19-21, 21-16, 21-17.

De to spillere fulgtes ad i hele første sæt, men danskeren trak fra og vandt sættet 21-19.

I andet sæt sikrede Nishimoto sig med cifrene 21-16 et tredje sæt, som han efterfølgende vandt med 21-17.

  • PLUS Badmintonkonflikt ulmer under Denmark Open
    Viktor Axelsen er nummer tre på verdensranglisten. Foto: Johannes Eisele/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Trafik

Spærret totalt: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle