Annonce
Sport

VM-danskere roser Fifa efter lang kamp for større præmiepulje

Josefine Hasbo, Karen Holmgaard og Pernille Harder er på grund af deres VM-udtagelse sikret en større personlig indkomst fra Fifa, end de er fra DBU. Foto: Luisa Gonzalez/Reuters
Fifa dedikerer penge til VM-spillerne, og det er resultatet af en lang kamp, siger Sanne Troelsgaard.

Det igangværende VM i fodbold er historisk på mange måder.

For eksempel er præmiepuljen tre gange større end i 2019 og har aldrig været større til en slutrunde for kvinder. Og det kommer spillerne til gode.

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har dedikeret en del af præmiepuljen direkte til spillerne, som hver især er sikret 30.000 dollar - godt 200.000 kroner - ved deres blotte tilstedeværelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis man når ottendedelsfinalen, fordobles beløbet. Og VM-vinderne er sikret en personlig indkomst på 270.000 dollar - godt 1,8 millioner kroner.

- Det viser, at kvindefodbolden er i en rivende udvikling. Jeg synes, det er fedt, at Fifa har taget det initiativ, siger Karen Holmgaard.

Den 24-årige Everton-spiller er en del af den nyeste generation på det danske landshold og kan se frem til en årrække med yderligere økonomisk fremgang i kvindefodbolden.

34-årige Sanne Troelsgaard har været på landsholdet siden 2008 og har oplevet mere pauvre forhold.

Fifas opgørelse over præmiepenge til forbund og spillere ved VM

- Det er en lang kamp, vi har taget i kvindefodbolden. Det startede for mange år siden, og det er fedt, at Fifa går ind og vil skabe mere lige vilkår.

- Jeg er stolt af at have været med på den rejse, der har ført til, at vi nu er nået til et sted, hvor vi får nogle præmiepenge, siger Sanne Troelsgaard.

Det er første gang nogensinde, at Fifa dedikerer præmiepenge til spillere.

Indtil nu har de nationale forbund fået alle præmiepengene, og i Danmarks tilfælde har de såkaldte landsholdsaftaler sikret spillerne en økonomisk bonus.

Dansk Boldspil-Union (DBU) har indgået en aftale med Spillerforeningen om, at spillerne på kvindelandsholdet får 10.000 kroner for at blive udtaget til en slutrunde. Derefter stiger beløbet, alt efter hvor langt holdet når.

Beløbet er med andre ord en brøkdel af det minimumbeløb på 200.000 kroner, som Fifa propper i lommen på spillerne.

- Det er større beløb end i landsholdsaftalen, og det er fedt. Men vi spiller ikke på landsholdet for at tjene penge. Vi gør det, fordi vi er udvalgt, og fordi vi har talent for det. Men det er fedt, at kvindefodbolden bliver respekteret på en anden måde, siger Sanne Troelsgaard.

Spillerforeningens direktør, Michael Sahl Hansen, glæder sig over, at Fifa har lyttet til spillerne, som gennem Den Internationale Spillerforening, Fifpro, har presset på for større præmiepuljer.

- Det er en kollektiv spillerdrevet aktion, som har været med til at få Fifa til at se spillernes vej, og det er vi naturligvis meget glade for, da spillerne er centrum for det hele, skriver han i et skriftligt svar til Ritzau.

Spørgsmålet er nu, om landsholdsaftalen, der sikrer spillerne en økonomisk bonus fra DBU, bliver overflødig, når Fifa dedikerer summer til spillerne. Det vil Spillerforeningen ikke svare på, mens slutrunden er i gang.

Den voksende præmiepulje kommer i høj grad også DBU til gode. De nationale forbund får 1,56 millioner dollar - cirka 10,5 millioner kroner - for at have et hold i VM-gruppespillet. Det beløb er dobbelt så stort som i 2019.

Beløbet stiger, alt efter hvor langt holdene når, men det er ikke til at sige, om DBU i en fremtidig landsholdsaftale vil bruge pengene på at honorere spillerne yderligere, eller om Fifas honorar er nok. DBU afviser for nuværende at kommentere spørgsmål om præmiepenge.

/ritzau/

  • FIFA Women''s World Cup Australia and New Zealand 2023 - Group D - Denmark v China
    Josefine Hasbo, Karen Holmgaard og Pernille Harder er på grund af deres VM-udtagelse sikret en større personlig indkomst fra Fifa, end de er fra DBU. Foto: Luisa Gonzalez/Reuters
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t