Annonce
Sport

Wada møder hård kritik efter Rusada-beslutning

Præsidenten for Det Internationale Antidopingagentur (Wada), Craig Reedie, møder kritik, efter at Wada torsdag genoptog Ruslands Antidopingagentur (Rusada). Foto: Mervyn Marie/Ritzau Scanpix

Antidopingorganisationen Inado mener, at Wada blev presset af IOC og Rusland til at lukke Rusada ind i varmen.

Genoptagelsen af Rusland i Det Internationale Antidopingagentur (Wada) møder hård kritik fra en organisation af antidopingagenturer.

Torsdag blev Ruslands Antidopingagentur (Rusada) efter næsten tre års udelukkelse atter optaget i Wada, og det falder langt fra i god jord hos The Institute of National Anti-Doping Organisations (Inado).

Ifølge sammenslutningen af verdens antidopingorganisationer, så ligner beslutningen om Rusada sportspolitik på et højt niveau, hvor Wada har været under pres.

I en udtalelse lyder det således fra Inado:

- Wada overgav sig til presset fra IOC (Den Internationale Olympiske Komité) og Rusland om i betydelig grad at svække betingelserne i køreplanen.

- Det er ikke god ledelsespraksis, og det afspejler heller ikke en god model for ledelsespraksis. Wada skal være et effektivt, resolut og globalt kontrolorgan inden for antidoping.

Inado repræsenterer 67 antidopingagenturer verden over herunder det danske agentur, Anti Doping Danmark (ADD).

Det var ni ud af 12 bestyrelsesmedlemmer i Wada, der stemte for at lukke Rusada ind i varmen igen.

Den norske vicepræsident i Wada, Linda Helleland, stemte nej, og hun udtalte efter afstemningen, at Wada havde svigtet de rene atleter.

13 nationer udtalte tidligere på ugen en samlet kritik. Det gjaldt antidopinglederne fra Australien, Canada, Finland, Irland, Japan, Holland, New Zealand, Norge, Polen, Storbritannien, Tyskland, USA og Østrig.

- Dette er uacceptabelt, og det vil ikke hjælpe med at genskabe tilliden til international sport på et tidspunkt, hvor udøvere og fans har mest brug for det, lød det få dage før afstemningen fra antidopinglederne.

Ifølge AP retter kritikken sig i høj grad mod Wada-præsident Craig Reedie, der også er medlem af IOC.

Det var Wada-rapporten udarbejdet af den canadiske professor og advokat Richard McLaren frem mod OL i Rio - den såkaldte McLaren-rapport - der afslørede systematisk doping i Rusland.

Dengang opfordrede Wada til, at IOC skulle udelukke Rusland fra OL i Rio, hvilket ikke skete.

Dengang var Craig Reedie meget klar i sin kritik, men det har han ikke været i samme grad siden, skriver AP.

Den oprindelige køreplan for at genoptage Rusada i Wada var, at Rusland skulle anerkende konklusionerne i McLaren-rapporten, som blandt andet handlede om de russiske myndigheders rolle i dopingskandalen.

I stedet endte det med, at russerne skulle godkende en anden rapport, der i sommer blev udarbejdet i regi af IOC.

Her kom Schmid-rapporten til verden, og trods ligheder med McLaren-rapporten, så er den nye IOC-rapport mildere i sine konklusioner i forhold til de russiske myndigheders rolle.

- Som den globale regulator skulle Wada objektivt have håndhævet de aftale sanktioner og krav i stedet for at kompromittere dem, lyder det i udtalelsen fra Inado.

  • SEYCHELLES-RUSSIA-SPORTS-DOPING-WADA
    Præsidenten for Det Internationale Antidopingagentur (Wada), Craig Reedie, møder kritik, efter at Wada torsdag genoptog Ruslands Antidopingagentur (Rusada). Foto: Mervyn Marie/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Refa

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen