Annonce
Sport

Washington og Eller eliminerer Frederik Andersen i NHL

Lars Eller (nummer 20) er videre i NHL-slutspillet med Washington Capitals. Natten til mandag blev danskeren noteret for en assist, da holdet slog Toronto Maple Leafs 2-1 på udebane. Foto: /ritzau/AP/Frank Gunn

Lars Eller assisterede, da Washington Capitals nåede frem til kvartfinalerne i NHL med 2-1-sejr i Toronto.

Washington Capitals og danske Lars Eller er videre til kvartfinalerne i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Natten til mandag ekspederede holdet fra den amerikanske hovedstad på udebane Toronto Maple Leafs og målmand Frederik Andersen ud af slutspillet med en sejr på 2-1 efter en afgørelse i overtid.

Små 20.000 tilskuere var mødt frem i Toronto, hvor det hårdt pressede hjemmehold var tvunget til at hente sejren i bedst-af-syv-serien mod Washington.

Først midtvejs i tredje periode kom der gang i målscoringen, da Auston Matthews bragte Toronto i front.

Fem minutter senere fik gæsterne udlignet til 1-1, da der opstod klumpspil foran Frederik Andersens mål. Til sidst fik Lars Eller skubbet pucken hen til svenske Marcus Johansson, der fik den i mål.

I overtiden slog svenskeren til endnu en gang, da han opsnappede et skud inde foran Frederik Andersen og lagde pucken forbi den danske keeper til 2-1.

Dermed er Washington videre til kvartfinalerne i NHL, hvor de regerende mestre fra Pittsburgh Penguins venter.

Toronto-målmand Frederik Andersen må samtidig konstatere, at canadierne tabte fire ud af seks kampe til Washington. Derfor er sæsonen nu forbi for Toronto.

- Det er en tom følelse. Vi er vokset meget og har meget at være stolte over, men det er hårdt lige nu, siger Frederik Andersen til nhl.com.

Kvartfinalerne i NHL ser ud som følger: Washington Capitals - Pittsburgh Penguins, New York Rangers - Ottawa Senators, Nashville Predators - St. Louis Blues, Anaheim Ducks - Edmonton Oilers.

  • Capitals Maple Leafs Hockey
    Lars Eller (nummer 20) er videre i NHL-slutspillet med Washington Capitals. Natten til mandag blev danskeren noteret for en assist, da holdet slog Toronto Maple Leafs 2-1 på udebane. Foto: /ritzau/AP/Frank Gunn
Annonce
Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov