Annonce
Sport

West Ham hyrer Manuel Pellegrini som manager

Manuel Pellegrini skal være manager for West Ham. Foto: Scanpix/Ai Project/arkiv

Den chilenske træner, der senest har været i Kina, skal føre West Ham højere op i Premier League-tabellen.

Manuel Pellegrini bliver manager for fodboldklubben West Ham.

Det skriver Premier League-klubben på sin hjemmeside.

Den 64-årige chilener har fået en kontrakt på tre år.

- Manuel har et ry for angrebsfodbold og for at få det bedste ud af sine spillere.

- Vi er sikre på, at han vil tiltrække dygtige spillere til London Stadium (West Hams hjemmebane, red.) og forbedre det nuværende hold, siger bestyrelsesformand David Sullivan.

- Først og fremmest er han en vinder, som ved, hvad der skal til for at få succes på højeste plan.

- Manuel er den første West Ham-manager, der har en Premier League-titel på sit cv.

- Vi tror på, at hans erfaring, kvalitet og beviste evne til at forbedre hold hurtigt vil sikre, at han får succes her, siger David Sullivan.

Manuel Pellegrini har tidligere været cheftræner for blandt andet Real Madrid og manager for Manchester City.

Han førte City til det engelske mesterskab i 2014.

Det var dog hos Villarreal i Spanien, at Manuel Pellegrini for alvor slog sit navn fast i trænersammenhæng.

Chileneren førte fra 2004 til 2009 klubben til flere top-3-placeringer i den spanske liga samt en Champions League-semifinale i 2006.

I 2009 havde selveste Real Madrid bud efter Manuel Pellegrini, der således var cheftræner i Cristiano Ronaldos første sæson i klubben.

Hele 96 point i 38 ligakampe var dog hverken nok til at sikre Real Madrid det spanske mesterskab - det snuppede ærkerivalen FC Barcelona - eller sikre Manuel Pellegrini endnu en sæson som træner.

Efter fyringen hos Real var chileneren tre år hos spanske Malaga, inden han i 2013 blev hentet til Manchester City.

Hans første sæson resulterede i Premier League-titlen, og både i 2014 og 2016 vandt Manchester City desuden Liga Cuppen.

For to år siden blev Manuel Pellegrini afløst af Josep Guardiola, og chileneren har siden trænet Hebei China Fortune i kinesisk fodbold.

For få dage siden forlod han klubben.

West Ham sagde i sidste uge farvel til manager David Moyes efter en sæson, hvor klubben endte på 13.-pladsen i den bedste engelske række.

David Moyes overtog i november sidste år managerposten efter fyrede Slaven Bilic på et tidspunkt, hvor West Ham lå lige omkring nedrykningsstregen.

  • Villarreal Press Conference
    Manuel Pellegrini skal være manager for West Ham. Foto: Scanpix/Ai Project/arkiv
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand