Annonce
Sport

Wozniacki åbner French Open med storsejr

Foto: MICHEL EULER/AP

Caroline Wozniacki bankede Kimiko Date-Krumm 6-0, 6-2 og er sikkert videre til anden runde af French Open.

Den japanske veteran Kimiko Date-Krumm var ingen match for verdensetteren Caroline Wozniacki i første runde af grand slam-turneringen French Open i Paris.

På det berømte franske grus sejrede Wozniacki mandag aften med 6-0, 6-2, og i anden runde møder danskeren Aleksandra Wozniak fra Canada.

I syv indbyrdes opgør har Wozniacki vundet seks af kampene mod sin næsten navnesøster, der også besejrede en japaner i første runde. Canadieren vandt to gange 6-1 over Junri Namigata.

Wozniacki skulle egentlig have spillet på court 1, som kun er anlæggets tredjestørste bane. Men da kampprogrammet på hovedbanen Philippe Chatrier blev afviklet hurtigere end på court 1, endte danskeren alligevel på den største scene.

Og her havde Wozniacki ingen problemer mod sin 40-årige modstander, der holdt tennispause fra 1997 til 2007.

Japanerens bolde sejlede konstant ud over linjerne, så Wozniacki skulle egentlig blot koncentrere sig om at holde duellerne i gang.

Fejl på fejl kom fra Date-Krumm, og når japaneren offensivt kom frem til nettet, blev hun ofte passeret af Wozniacki.

Det blev endda til syv partier i træk for Wozniacki, inden Date-Krumm holdt sin serv og udlignede til 1-1 i andet sæt. Det medførte stor applaus fra de fremmødte tilskuere.

Den danske verdensetter, som endnu mangler en grand slam-titel til samlingen, kommer ind til French Open med stor selvtillid. I lørdags vandt hun grusturneringen i Bruxelles, og sæsonen har indtil videre budt på hele fire turneringssejre.

Det er meget muligt, at Wozniacki i år kan levere karrierens bedste resultat i French Open.

Danskerens hidtil bedste resultat i Paris er kvartfinalen fra sidste år, hvor hun tabte til den senere vinder, italienske Francesca Schiavone.

/ritzau/

  • Wozniacki åbner French Open med storsejr
    Foto: MICHEL EULER/AP
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t